Bourbon-besætning kidnappet ud for Nigeria

To besætningsmedlemmer fra offshorerederiet Bourbon Offshore er blevet bortført efter et angreb på et af selskabets skibe ud for Nigeria, oplyser rederiet.
Foto: Bourbon
Foto: Bourbon

For lidt over to uger siden måtte den nigerianske hær sættes ind for at befri 25 besætningsmedlemmer ombord på Maersk Lines mindre containerskib Safmarine Kuramo, som var blevet kapret af pirater ud for Nigerias kyst. Og nu forleden blev et skib fra det store offshorerederi Bourbon angrebet ud for det vestafrikanske land, og to besætningsmedlemmer er i den forbindelse blevet kidnappet, oplyser selskabet i en meddelelse.

Tirsdag i denne uge blev skibet Bourbon Liberty 251 overfaldet, og mens ti besætningsmedlemmer er i sikkerhed i havnen Onne og ombord på skibet, blev to medlemmer ombord fra henholdsvis Nigeria og Rusland bortført og savnes stadig.

"Bourbon er i kontakt med familierne og støtter dem i denne svære situation," skriver selskabet, som ikke ønsker at kommentere yderligere.

Angrebene understreger, at pirattruslen er flyttet fra Adenbugten til den vestafrikanske kyst, mens også Indonesien er et udsat område for skibe at sejle igennem. Udviklingen ud for den vestafrikanske kyst har fået Danmark til at gå med i en indsats for at slå udviklingen tilbage, og det er en ganske alvorlig trussel for shippingindustrien, understregede rederiforeningens direktør Anne Steffensen i forbindelse med kapringen af Maersk Lines skib i begyndelsen af februar.

"Fredagens angreb på Maersks Safmarine skib understreger situationens alvor samt behovet for en samlet indsats. Dels rederiernes fortsatte fokus på sikkerhedsforanstaltninger og dels den danske regerings bredspektrede indsats, der sigter mod lokal kapacitetsopbygning og samarbejde med lokale såvel som internationale myndigheder," sagde hun til ShippingWatch.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Vestafrika indtog i 2015 andenpladsen for flest piratangreb med 35 tilfælde, viste den seneste opgørelse fra Internationale Maritime Bureau (IMB) for nylig. Hovedparten af angreb på vandet finder i dag sted i Sydøstasien med 147 tilfælde sidste år.

Fra 2014 til 2015 steg antallet af bortførelser af besætningsmedlemmer i Vestafrika med det dobbelte fra 9 til 19, og i alle tilfælde fandt de sted i Guineabugten ud for Nigerias kyst.

Ex-oprørssoldater menes at stå bag kapring af Maersk-skib 

Bourbon Offshore forventer massiv oplægning i 2016 

Offshore-kæmpe har trukket 31 skibe ud af drift 

Danmark indleder kampen mod pirater ud for Vestafrikas kyst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også