Moore Stephens: Kapaciteten må ned i 2016

Både i tørlast og container er det nødvendigt, at branchen reducerer kapaciteten i et 2016, der vil byde på højere operationsomkostninger, lavere oliepriser og øget cyber-risiko.
Foto: IMO
Foto: IMO

Shipping vil blive ved med at være volatil og usikker gennem 2016. Sådan lyder det fra konsulenthuset Moore Stephens i en pressemeddelelse.

I meddelelsen pointerer shipping-partner Richard Greiner, at tørlastindekset Baltic Dry er faldet til et nyt lavpunkt.

"De fleste giver Kina skylden for dette, fordi de ikke forbruger så meget af alting, som de gjorde tidligere. Ikke desto mindre er tørlastsektoren nok nødt til at reducere ordrebogen og øge ophugningen i 2016 for at genoprette balancen," skriver han.

Situationen er den samme i containersektoren, påpeger han.

"En reducering af kapaciteten er set som den bedste måde at drive raterne op på," skriver han og tilføjer, at han ikke vil blive overrasket over at se flere konsolideringer i stil med CMA CGM's overtagelse af NOL.

Derudover har Richard Greiner en række forudsigelser:

"Operationsomkostningerne vil stige, og det samme vil omkostningerne ved regulering - for eksempel ballastvandkonventionen. Truslen fra cyber-angreb vil stige. Interessen for refinansieringer som et middel til at få kontanter ud af forretningen vil sandsynligvis stige, og det samme vil behovet for ophugning og en begrænsning af nybygninger. Effekten af geopolitiske udviklinger skal heller ikke undervurderes."

Richard Greiner ser da også muligheder oven på rækken af overvejende dystre forudsigelser.

"Nu er ikke desto mindre et godt tidspunkt at investere, hvis man har adgang til finansiering og en troværdig forretningsplan," skriver han.

Samme budskab lød i december fra shippingadvokaterne Wikborg Rein, der særligt i den svært ramte offshoresektor ser gode muligheder for investorer.

"Der er lige nu en sikker upside ved at investere i nødlidende aktiver i offshoresektoren, som de rette købere med fordel kan udnytte, såfremt de er klar over de medfølgende risici forbundet med at indgå i købsforhandlinger," sagde Birgitte Karlsen, partner ved Wikborg Rein i London.

Advokater: Gode opkøbsmuligheder i presset offshore

Desperate redere satte ny rekord i rateforhøjelser  

Deutsche Bank: Tørlastkrise vil presse ophug igennem 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også