Maskinmestrene: Lav ledighed, høj løn og alt for få studiepladser
Selvom antallet af maskinmesterstuderende på landsplan allerede er steget over en længere periode, er der behov for mindst dobbelt så mange studiepladser til maskinmesterstuderende, siger formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, i et interview med ShippingWatch.
"Vi er optaget af at få uddannet de maskinmestre, arbejdsmarkedet har brug for, herunder i shipping og offshore, der udgør over 50 procent af arbejdspladserne for maskinmestre. Der er 8.000 aktive maskinmestre i Danmark, og vi kan se, at markedet efterspørger langt flere maskinmestre, end vi kan uddanne," siger han.
Ledigheden for maskinmestre var ifølge Akademikernes A-kasse 2,3 procent for oktober måned i 2015 og er pt. under to procent ifølge Per Jørgensen. De facto er der ifølge formanden under 100 fuldtidsledige i faget for nuværende.
"Vi skal gennem en kontrolleret udvikling gå fra 3.000 til 6.000 maskinmesterstuderende. Prognoser for vækst i behovet for maskinmestre viser, at selvom vi øger antallet til 6.000 studerende, vil der fortsat være fuld beskæftigelse for maskinmestre," siger Per Jørgensen med henvisning til Dansk Industris fremskrivning af generel mangel på faglært arbejdskraft, der peger på mangel på 44.000 faglærte håndværkere i 2025.
Samme analyse fra DI viser, at der vil mangle 8.000 faglærte med maskinteknisk baggrund lige som en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Maskinmestrenes Forening i udgivelsen "Maskinmesteren - mere end en teknisk leder" peger på, at maskinmesteren som medarbejdertype er blandt de mest efterspurgte i fremtiden.
Fordobling af dimittender
I dag uddannes der 400 mestre om året, mod 200 om året tilbage i 2004. Samtidig er antallet af studerende i samme periode steget fra 1.000 til 3.000 på landsplan. Ifølge Per Jørgensen er den udvikling sket på baggrund af en målrettet indsats fra blandt andet Maskinmestrenes Foreningen for at italesætte fremtidens mangel på maskinmestre.
Per Jørgensen pointerer, at der for den mellemlange videregående uddannelse, maskinmesterstudiet, er et lavere frafald end for de mellemlange videregående uddannelser i gennemsnit.
Når Per Jørgensen referer til, at markedet efterspørger maskinmestre, er det ikke kun andelen til søs, han peger på. Det er også i land på kraftvarmeværker, hos udstyrsproducenter og hos underleverandører. Påstanden om manglen på studiepladser understreges også af det faktum, at der er planlagt skoler i København og Svendborg, der skal kunne uddanne maskinmestre fremover.
Mangler man et sidste bevis for manglen på flere studerende, er det blot nødvendigt at skele til maskinmestrenes lønstatistik - gennemsnitsbruttolønnen i december 2015 ligger i omegnen af 650.000 kroner om året, ifølge Per Jørgensen.
Se maskinmestres lønstatistik her
"Hvis du ikke kan noget, kan du ikke få job. Skal du hæve lønninger på op til en million kroner, skal du levere varen. Du kan ikke hæve en gennemsnitsløn på 600.000 kroner uden at kunne noget," siger Per Jørgensen, der peger på Maskinmestrenes "polytekniske" baggrund - indsigt i flere forskellige faggrene - i modsætning til ingeniørers mere dybe specialisering, som medårsag til den favorable løn.
Automatisering øger behov
Det er især udbredelsen af automation, der hiver i de danske maskinmestre. Når arbejdsgange effektiviseres og gøres automatiske, skal der være uddannet personale tilstede, der kan servicere det avancerede udstyr, en rolle som maskinmesteren kan løfte med sine mange tekniske kasketter.
Den gør, at det i følge Per Jørgensen i virkeligheden ikke længere handler om at blive mere produktiv, da den megen automation naturligt fremkalder produktivitetsforbedring. Fremtiden fordrer derfor teknisk personale til at vedligeholde de mange automatiske anlæg.
"Det handler om, at vi som samfund bliver mere produktive ved hjælp af teknologien, herunder automation, og dermed er der stigende krav til teknisk personale. Vi ser ufaglærte stillinger blive nedlagt og blive til faglærte stillinger, fordi kravene til arbejdskraften stiger, en udvikling der også sker i resten af samfundet, og som kan føre til øget velstand," siger han.
Han pointerer, at de automatiske anlæg samtidig bliver stadig mere kostbare, hvilket igen stiller krav om tilstrækkeligt uddannet personale for at undgå skader i den helt store prisklasse.
Per Jørgensen understreger, at en vækst i antallet af studiepladser ikke må forhastes, så det går ud over kvaliteten på uddannelserne. Ifølge formanden koster en studieplads i dag omkring 100.000 kroner på Finansloven.
Det er ikke første gang, at Per Jørgensen har været fremme med ønsket om flere studiepladser. Under den tidligere regering var Per Jørgensen til møde med daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om en blå vækstplan.
Dengang sagde Per Jørgensen til ShippingWatch:
"Vi befinder og i en international konkurrence og bliver derfor nødt til at uddanne vores egne medarbejdere, så der både er udenlandske og danske kandidater til rådighed. Ledigheden inden for de maritime uddannelser er så lav, at det bare er om at få flere pladser. Rundt regnet kan man gange det antal pladser, der er på uddannelserne i dag med tre. Det er fint med en ny vækstplan, men man må have uddannelserne med."
Navigatører henter toplønninger i offshore-industrien
