Rapport: Motorproblemer koster skibsredere dyrt

Skader på skibes hovedmotorer koster både redere og forsikringsselskaber store summer på grund af ringe vedligeholdelse og mangel på tilstrækkelig uddannelse blandt besætninger.
Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv

Utilstrækkelig vedligehold og fejlagtige reparationer af hovedmotorer koster skibsredere og forsikringsselskaber dyrt.

Skader på hovedmotorer udgør op til 35 procent af anmeldelserne til forsikringsselskaber om maskinproblemer, viser en ny rapport fra The Swedish Club, der gennem 10 år har undersøgt over 1.000 anmeldelser, der vedrører skader på skrog og maskiner på 5.400 skibe. Og der har gennem de sidste 10 år ikke været nogen afgørende ændring i den udvikling.

"Det er den dyreste kategori af samtlige anmeldelser med en gennemsnitlig omkostning på over 500.000 dollars for hver anmeldelse. Og de fleste skader skyldes forkerte reparationer og utilstrækkelig vedligeholdelse. Mange skader registreres umiddelbart efter større reparationer," siger Lars Malm, direktør for forretningsudvikling i The Swedish Club, i en meddelelse.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

En stor del af forklaringen skyldes utilstrækkelig erfaring og uddannelse af besætning ombord på skibene og mangel på professionel inspektion, ligesom ringe kvalitet af smøreolie og bunker skader vitale dele i skibenes motorer.

"Vi taler om et helt katalog af fejl, der kun kan rettes op på gennem en bedre styring af vedligeholdelsesprogrammer," siger Lars Malm.

Søforsikringsskader stiger igen i 2015 

IUMI: Fire store farer for søforsikringsselskaber 

Konsulent: Reel risiko for motorstop i ECA-zoner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også