Byge af spørgsmål til minister om ny tonnageskat

Hvordan kan det være, at værdien af tonnageskatten kun er steget fra 50 millioner kroner i 2001 til 105 millioner kroner i 2015? Det er bare et af mange spørgsmål, skatteminister Karsten Lauritzen nu skal svare på. Se samtlige spørgsmål til ministeren her.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og ministeriets embedsmænd skal besvare en stribe spørgsmål i Folketinget Skatteudvalg om den danske tonnagebeskatning, der skal udvides til at omfatte en række specialskibe i offshore-sektoren.

Et stort politisk flertal støtter udvidelsen af den gunstige tonnagebeskatning, der i store træk er identisk med forslaget fra den tidligere SR-regering, men også Socialdemokraterne ønsker ministerens svar på, hvad udvidelsen af ordningen koster den danske stat.

I alt er der stillet 14 spørgsmål til ministerenen i skatteudvalget, hvor stort set alle koncentrerer sig om statens provenuetab.

I Erhvervs- og Vækstministeriet årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte, marts 2015, er tonnagebeskatningen opgjort til 100 millioner kroner i 2012 stigende til 105 millioner kroner i 2015. Ifølge ordlyden i redegørelsen er der tale om en løbende prisindeksering. På den baggrund kræver bl.a. Enhedslistens ordfører Henning Hyllested svar på, hvordan denne udvikling i statens provenuetab ved tonnagebeskatningen hænger sammen med udviklingen i den samlede bruttotonnage under danske flag.

Udvikling i tonnage under dansk flag

"Siden indførelsen af tonnageskatteordningen i 2001 er bruttotonnagen under dansk flag vokset med 240 procent. I samme periode er Skatteministeriets opgjorte værdi af tonnageskatteordningen imidlertid kun steget med lidt over 100 procent, fra 50 millioner kroner i 2001 til 105 millioner kroner i 2015."

"I de seneste fem år, fra 2010 til oktober 2015, er den samlede bruttotonnage under dansk flag, iflg. Danmarks Rederiforening, vokset med 42 procent. I samme periode er Skatteministeriets opgørelse af tonnagebeskatningen blot steget med 5 procent," konstaterer Henning Hyllested, der kræver svar på, om størrelsen af den tonnage, der er omfattet af ordningen, indgår i Skatteministeriets beregning af statsstøtten til rederierne gennem tonnageordningen.

Her er regeringens bud på en ny tonnageskat 

Skatteministeren er også blevet bedt om at redegøre for, hvor meget Danmarks 20 største rederier har betalt i tonnageskat i forhold til deres overskud i perioden 2010-2014.

Se spørgsmålene til skatteministeren her.

Usikkerhed om konsekvenser

Ifølge skatteministerens lovforslag er det forbundet med usikkerhed, hvad udvidelsen af tonnageskatteordningen har af konsekvenser for det offentlige, fordi der er tale om specialskibe, som vurderes kun i begrænset omfang at være underlagt dansk beskatning, fordi de typisk er skattemæssige hjemmehørende i lande med den mest fordelagtige beskatning.

"På denne baggrund vurderes det med usikkerhed, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med de foreslåede specialskibe vil medføre et ikke nævneværdigt mindre provenue set over en årrække. Tilsvarende vurderes det, at skatteudgiften forbundet med tonnageskatteordningen kun øges marginalt som følge af den foreslåede udvidelse af ordningen," hedder det i forslaget.

Den danske tonnagebeskatning blev indført i 2001 i Danmark for at forbedre rammevilkårerne for dansk søfart.

PWC: Få tonnageindkomst reduceret fra 2008 

Forslaget om at udvide ordningen, så også specialskibe i offshore-sektoren kan udnytte de gunstige skattebetingelser, får ifølge Danmarks Rederiforening næppe de store konsekvenser i form af hjemflagning, fordi ordningen ikke samtidig ledsages af nettolønsvilkår i DIS, Dansk Internationalt Skibsregister.  

Rederiforeningen: Skat fejlfortolker regler om statsstøtte 

20 rederier skal fremlægge fem års tonnageskat 

"Tonnageskatteforslag giver ingen skibe på dansk flag" 

Finansloven en stor skuffelse for rederiforeningen

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også