IEA: Olieprisen rammer tidligst 80 dollars i 2020

Væksten i forbruget af olie kæmper med at nå op på niveau med overudbuddet af olie. Men den faldende oliepris har lukket for hanerne fra blandt andet amerikanske skifferolie, skriver IEA.
Foto: Tullow Oil
Foto: Tullow Oil

Prisen for en tønde råolie når ikke 80 US dollars før tidligst i slutningen af 2020. Også selvom investeringerne i at finde og udvinde ny olie er faldet i et hidtil uset omfang. Det fremgår af en ny rapport, World Energy Outlook, som det Internationale Energi Agentur, IEA står bag, skriver Reuters.

Den lave oliepris skyldes blandt andet, at amerikansk skifferolie flød ud på markedet og var med til at skabe det overudbud, der nu er medårsag til den lave oliepris. Samme lave oliepris får angiveligt amerikanerne til at lukke ned for dele af produktionen, der er en af de dyreste produktionsformer, når det kommer til olieproduktion.

Når det sker vil forholdet mellem udbud og efterspørgsel langsomt udjævne sig, siger Fatih Birol, der er Executive Director i IEA.

"Vores forventning er, priserne gradvist vil stige til 80 US dollars i 2020," siger Fatih Birol til Reuters forud for rapportens offentliggørelse.

"Vi anslår at årets investeringer i olie vil falde med mere end 20 procent. Men hvad måske er vigtigere er, at udviklingen vil fortsætte næste år. I de sidste 25 år, har vi aldrig set to på hinanden følgende år, hvor investeringerne er faldet, og det kan få betydning for oliemarkedet i de kommende år," siger hun.

IEA vurderer, at oliebranchen holder på 200 milliarder dollars, der ellers skulle have været investeret i nye projketer. I stedet har de brugt tiden på at reducere omkostninger, fyre ansatte, skriver Reuters.

Dystre prognoser for den globale økonomi 

Olieindustrien har droppet investeringer for 200 mia. dollar 

Maersk Supply Service afskediger 200 ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også