Sidste uges vigtigste historier på ShippingWatch

Konsekvenser af lave containerrater, en karismatisk shippingboss med både gynger og karruseller samt en forestående børsnotering i et lukrativt marked var blandt sidste uges vigtigste historier på ShippingWatch.
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto/Arkiv

Konsekvenserne af de lave fragtrater for containere begynder nu for alvor at kunne mærkes. Et par uger efter, at Maersk nedjusterede sine forventninger til 2015, kom i denne uge meddelelsen om, at 4000 ud af i dag 23.000 medarbejdere i Maersk Line skal afskediges frem mod 2017.

"Vi er færre mennesker i dag, end vi var for et år siden. Vi vil være færre næste år og det følgende år. Beslutninger som disse er ikke lette at træffe, men de er nødvendige for at transformere vores branche," sagde Søren Skou, CEO for Maersk Line, i en pressemeddelelse.

Maersk Line vil afskedige 4000 medarbejdere

Søren Skou: Vores førerposition uberørt af spareplan

Fredag kom så kvartalsregnskabet fra Maersk, hvor de allerede noterede konsekvenser står sort på hvidt.

Maersk Line falder markant på overskud og omsætning

Få overblikket over Maersk-regnskabet her 

 

Det var dog ikke kun på Esplanaden, at de lave fragtrater for alvor begyndte at give genklang. I det store containerrederi United Arab Shipping Company fortalte CEO Jørn Hinge tidligere på ugen til ShippingWatch, at rederiet styrer mod et underskud i år.

"2016 vil måske blive bedre, men jeg tror stadig ikke, der er last nok," lyder det fra Hinge.

Containermastodont forventer underskud i 2015

 

Foto: Presse
Foto: Presse

Lave rater kender man også til inden for tørlast. En af de shippingbosser, der huserer i dette segment, sidder dog både med gynger og karruseller, i form af Scorpio Bulkers og Scorpio Tankers. Eller som bossen selv, Robert Bugbee, tidligere har udtrykt det, The Beast og The Beauty henholdsvis.

Scorpio Bulkers tab i 2015 runder 200 mio USD 

Bugbee: Umuligt at fortsætte uendeligt i dette marked

Scorpio Tankers ud med plus på 88,1 mio dollars 

Bugbee: Olieselskaber vil frasortere aldrende tankskibe

 

Foto: Avance Gas
Foto: Avance Gas

Inden for produkttank, som hvis nogen skulle være i tvivl er det segment, Bugbee beskriver som The Beauty, kommer stadigt flere spillere tæt på at få fingrene i de lukrative VLGC-rater på op mod 100.000 dollars. Det fortalte direktøren i Avance Gas i forbindelse med aflægning af et "svært tilfredsstillende" kvartalsregnskab.

Svært tilfreds Avance-chef ud af nyt superkvartal

 

Foto: Torm
Foto: Torm

En af de spillere, der lugter muligheden for en endnu bedre forretning, er BW Pacific, som i dag har en flåde på 17 LR1-tankskibe og 18 MR-tankskibe. Rederiet har nu indledt en notering på Børsen i Oslo, som skal indbringe 250 millioner dollars. Den kommende kapital skal blandt andet sikre rederiet finansiering af nye skibe i flåden.

BW Pacific sparker gang i aktiesalg for milliarder

BW Pacific henter Tommy Thomsen ind i bestyrelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også