Kinas opbremsning ikke helt så stor som frygtet
Den økonomiske vækst i Kina havde ikke helt samme fart på i tredje kvartal som i kvartalet før. Men vækstraten faldt ikke så meget som frygtet blandt analytikerne.
Det kinesiske BNP-vækst landede på 6,9 pct. i tredje kvartal, hvor analytikernes havde frygtet ventet en opbremsning til 6,8 pct. fra andet kvartals 7 pct.s vækst.
Det fremgår af nye tal fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing mandag.
Der er tale om den svageste vækst i et kvartal siden 2009, og for kineserne er tocifrede vækstrater en saga blot.
Baggrunden for de knap så ringe data som ventet skal findes i en stærkere servicesektor og et robust forbrug som hjælper med at kompensere for en svag udvikling i fremstillingssektoren og i eksporten.
"Servicesektoren vokser meget hurtigere end fremstillingssektoren. Det er det, vi kalder en "to hastigheds økonomi. Afmatningen i fremstillingssektoren er det største problem for den kinesiske økonomi i den nærmeste fremtid," siger cheføkonom Zhu Haibin fra JPMorgan i Hong Kong til Bloomberg News.
Det kinesiske detailsalg viste sig bedre end ventet. Salget steg med 10,9 pct. i september på årsbasis, hvor analytikere havde ventet en stigning på 10,8 pct. fra augusts 10,8 pct.s forøgelse.
Til gengæld faldt stigningstakten i industriproduktion til 5,7 pct. i forhold til samme måned sidste år. Analytikerne havde ventet en stigning på 6,0 pct.
De kinesiske investeringer i fabrikker, veje og andre anlægsaktiver i byerne steg 10,3 pct. i september i forhold til september sidste år. Analytikerne havde ventet en stigning på 10,8 pct.
JP Morgan: Tørlastmarkedet bliver endnu værre i 2016
Nils Smedegaard: Lavere global vækst bør bekymre os
Relaterede artikler
JP Morgan: Tørlastmarkedet bliver endnu værre i 2016
For abonnenter
Nils Smedegaard: Lavere global vækst bør bekymre os
For abonnenter