Iransk parlament har godkendt atomaftale

Det iranske parlament har banet vejen for den atomaftale, som landet indgik med de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Dermed er en ophævelse af sanktionerne mod landets olieeksport endnu nærmere.
Foto: Vahid Salemi/AP/POLFOTO
Foto: Vahid Salemi/AP/POLFOTO

Det iranske parlament har ratificeret atomaftalen, som Iran indgik med de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd i sommeren. Tirsdag banede parlamentet så vejen for ophævelsen af de mangeårige sanktioner mod landet, hvor 161 stemte for, 59 stemte imod, mens 13 hverken stemte ja eller nej, skriver The Guardian.

Fra den 18. oktober skal Iran ifølge aftalen begynde at tilbagerulle landets atomprogram, mens både EU og USA har lovet at løfte sanktionerne mod landet. Udsigten til den endelige aftale har fået flere vestlige delegationer til at rejse til Iran for afsøge mulighederne for fremtidigt samarbejde, mens formanden for landets store linjerederi Iran Shipping Lines, Mohammad Saeidi, for nylig fortalte ShippingWatch, at man leder efter vestlige partnere og forventer, at de internationale sanktioner mod landets shippingindustri vil blive løftet inden årets udgang.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Rederiet vil bl.a. blande sig blandt de største containerrederier i verden og er parat til at investere i nye skibe og indgå joint ventures med udenlandske partnere. Også inden for havneaktiviteter, fortalte han.

Siden sommeren 2012 har landets olieeksport været underlagt sanktionerne og olieminister Bijan Zanganeh har meddelt, at Iran straks vil begynde at normalisere olieproduktionen, når sanktionerne bliver løftet.

Iransk shipping søger efter vestlige partnere 

IEA estimerer, at råolieproduktionen i løbet af et halvt år vil kunne bringes op på 3,6 mio. tdr. i døgnet, hvilket er en forøgelse på trekvart mio. tdr. i døgnet i forhold til i dag. Nabolandet Irak producerede i september 4,3 mio. tdr. i døgnet og eksporterer for tiden tre gange så megen olie som Iran.

Briterne: Iranske sanktioner kan ophæves næste forår 

"Oliepriskrigen gør ondt, men ikke ondt nok" 

IEA forudser fortsat overudbud af olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også