Topchef ser skeptisk på global vækst

Topchefen i A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard tror ikke umiddelbart på global vækst på oliemarkedet.
Foto: Maersk Group
Foto: Maersk Group

Der kommer ikke til at være tale om nogen fremgang i den globale vækst, påpeger Nils Smedegaard, topchef i A. P. Møller-Mærsk. Det skriver Berlingske i dagens anden sektion. 

"Der er ikke mange lyspunkter, når vi ser ud i verden. Som virksomhed må vi planlægge ud fra, at det her er en blivende tilstand med langsom vækst." Således lyder det fra topchefen, der i alt har 90.000 medarbejdere under sig fordelt stort set hele verden over.

Tålmodighed er en dyd ifølge topchefen. Nils Smedegaard fortæller til Berlingske, at han gerne vil foretage nye olieforretninger, men kun når oliepriserne er lave - og ikke når priserne er "som de var på toppen", som han selv udtrykker det. Nu venter han på, at olieprisen retter sig igen.

Trods det negative syn på den globale vækst tvivler Nils Smedegaard på ingen måde på virksomhedens kompetencer og evner. Han mener nemlig, at A. P. Møller-Mærsk har styrken til at klare den globale, økonomiske modgang men også til at få forretningen tilpasset til de gældende vilkår på markedet.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også