DanPilot sender vedligehold af 29 lodsbåde i udbud

DanPilot vil gennem en prækvalifikation finde frem til otte værfter, der kan stå for at ombygge og levetidsforlænge hele flåden på 29 både.

Artiklen er opdateret kl. 15.10

Gennem en prækvalifikation vil DanPilot finde frem til otte værfter, der kan tage sig af planlagt vedligehold af flåden på 29 lodsbåde og eventuelt udføre levetidsforlængelse af enkelte både i flåden. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Den årlige kontraktsum vurderes at være på otte millioner kroner.

"Med et styrket fokus på præventivt vedligehold ønsker DanPilot, igennem et begrænset EU-udbud, at prækvalificere otte værfter, der gennem en rammeaftale kan byde ind på opgaver i forbindelse med det planlagte vedligehold på lodseriets fartøjer," skriver DanPilot, der tilføjer, at opgaven handler om de følgende områder:

• Levetidsforlængelser består primært af af udskiftning af fremdriftsmaskineriet.

• Præventivt vedligehold omhandler primært inspektion af bådenes systemer og præventiv udskiftning af sliddele.

• Ombygninger omhandler ændringer af konstruktiv karakter, hvor der foretages ændringer på skrog, kabine, eller installerede systemer.

DanPilot fik brudt sit monopol på at lodse skibe igennem Øresund og Storebælt i foråret 2015. Danish Pilot Service søgte dengang som den eneste lodsvirksomhed om adgang til 600 lodsninger gennem danske farvande i 2016, som Søfartstyrelsen havde udbudt. Målet er, at det danske lodsmarked vil være fuldt liberaliseret i 2020.

I maj indgik DanPilot en aftale med det private selskab Limfjord Pilot om at oprette et fælles selskab, der i praksis betyder, at DanPilot trækker sig helt ud af lodsning af skibe igennem Limfjorden.

Rammeaftalen om vedligehold træder i kraft den 1. januar 2016.

ShippingWatch havde i den oprindelige artikel fejlagtigt skrevet, at prækvalifikationen skulle lede frem til et enkelt værft som kunne udføre levetidsforlængelse af 29 lodsbåde. Vi beklager fejlen.

DanPilot går frem på omsætning og overskud

DanPilot overlader lodsområde til privat konkurrent

Danish Pilot Service bryder DanPilots monopol 

DanPilot fastansætter sin adm. direktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også