Viking Supply Ships udpeger ny CFO

Svensk-danske Viking Supply Ships AB har fundet ny finansdirektør i egne rækker. Ulrik Hegelund tager over som CFO for både den danske og svenske forretning.
Foto: Viking Supply Ships
Foto: Viking Supply Ships

Offshorerederiet Viking Supply Ships, der også omfatter Transatlantic AB og har hovedsæde i Danmark, har udpeget danske Ulrik Hegelund som ny CFO.

Ulrik Hegelund kommer fra en stilling som Accounting & Controlling Director, og han tager over som CFO for Viking Supply Ships AB d. 1.september i år, skriver rederiet i en meddelelse.

Der er blevet flyttet en del rundt i ledelsen i de seneste par år i Rederi AB Transatlantic. I foråret fik rederiet, der består offshoredelen Viking Supply Ships og roro- og containerdelen Transatlantic, navnet Viking Supply Ships AB. Og samtidig rykkede chefen for Viking Supply Ships delen, Christian Berg, rykket op som øverste CEO i selskabet.

Fungerende CFO Niels J. Kindberg vil stå til rådighed for rederiet i en periode efter sin fratræden.

Svært offshoremarked vil fortsætte

Viking Supply Ships opererer i det pressede offshoremarked, hvor det især står hårdt til i Nordsøen.

Rederiet fik et nettooverskud i andet kvartal 2015 på 47 millioner norske kroner sammenlignet med et plus i samme periode sidste år på 38 millioner norske kroner. Halvårsresultatet faldt derimod til 12 millioner norske kroner fra 20 millioner norske kroner i første halvår 2014.

Omsætningen i andet kvartal i rederiet gik ned fra 365 millioner norske kroner til 290 millioner norske kroner i andet kvartal i år.

Og Viking Supply Ships ser et udfordrende offshoremarked de næste par år, skrev rederiet i sit regnskab for andet kvartal 2015:

"VSS forventer, at at offshoremarkedet generelt vil forblive udfordrende i løbet af 2016 og 2017. Frem for alt PSV-segmentet er karakteriseret af for mange skibe, og en reduktion af flåden er nødvendig for at få en sund markedsbalance igen. Rig-aktiviteten forventes at falde i resten af 2015, som vil betyde svage markedsbetingelser både for AHTS og PSV spot-flåden."

Ny Viking-CEO: Naturligt med lederskifte nu

Viking Supply Ships: To år med svært offshoremarked 

Viking Supply Ships får syvårig kontrakt med Sverige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også