Thoresen ramt på tørlast i andet kvartal

Thoresen Thai Agencies kravlede i sort i årets andet kvartal efter et større underskud i de første tre måneder af 2015. Stadig tab for gruppens tørlastrederi.
Foto: Thoresen Thai
Foto: Thoresen Thai

Den thailandske shippinggruppe Thoresen Thai Agencies leverede et overskud på 135,4 millioner baht svarende til omkring 25,8 millioner kroner i andet kvartal 2015 mod et underskud på hele 288,3 millioner baht i foregående kvartal.

Resultatet er stadig en stor tilbagegang fra samme periode sidste år, hvor Thoresen Thais overskud lød på 254,6 millioner baht, fremgår det af gruppens kvartalsregnskab.

Den markante fremgang var primært drevet af gruppens datterselskaber, inklusiv offshoreselskabet Mermaid Maritime og investeringer i blandt andet Kina og Vietnam, mens shippingforretningen Thoresen Shipping kæmper i det historisk lave tørlastmarked.

Thoresen Shipping klarede sig bedre end markedet med gennemsnitlige TCE-rater (time charter equivalent) på 6.482 dollars om dagen, men rederiet kom dog stadig ud af kvartalet med et underskud på 103,2 millioner baht.

CEO Chalermchai Mahagitsiri understreger i meddelelsen, at tørlastraterne har været inde i en positiv udvikling siden juli, og at gruppen derfor venter et bedre andet halvår for den trængte shippingforretning.

Thoresen i minus i først kvartal

Thoresen Thai tilbage i sort i 2014

Her er planen for Thoresens nye tørlastpool 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også