Siem Offshore får bankers accept af ny gældsplan

Bankerne bag norske Siem Offshore har godkendt en ny gældsplan fra det norske offshorerederi, som dermed får luft til at håndtere det markante pres i markedet.
Foto: Siem Offshore
Foto: Siem Offshore

Offshoreindustrien bringer ganske få gode nyheder med sig for tiden.

Siem Offshore kan dog ånde lettet op en stund, efter at rederiets banker har godkendt en ny finansieringsplan. Godkendelsen indeholder blandt andet en udsættelse på tre år på en kreditfacilitet på 2,5 milliarder norske kroner til seks ankerhåndteringsskibe (AHTS), som ellers ville have udløbet til november, skriver Siem Offshore i en meddelelse.

I begyndelsen af juni varslede Siem Offshore desuden en aktieemmision på børsen i Oslo, som skal hente 100 millioner norske kroner. Udvidelsen er blevet godkendt af bestyrelsen og er nu betinget af aktionærernes ja ved en estraordinær generalforsamling, og Siem forventer at begynde udstedelsen i august. Da man i begyndelsen af juni varslede aktieemmissionen, skrev ledelsen:

"På grund af de markante forandringer i olieserviceindustrien, som er skabt af den faldende oliepris og det stigende antal skibe i offshoreflåden, er raterne for offshoreskibe faldet væsentligt de sidste par måneder," skriver ledelsen og fortsætter:

"Bestyrelsen er af den opfattelse, at det svage marked vil fortsætte flere år endnu. Med de aktuelle charterrater og den nuværende flådeudnyttelse vil selskabet ikke være i stand til at generere nok penge på driften til at betale alle planlagte afbetalinger på selskabets gæld uden yderligere kapitalindsprøjtninger."

Tusindvis af rigjob i farezonen på norsk sokkel  

Supply-rederne er godt i gang med at reducere skibene på den norske sokkel og lægger flere op. Så sent som forleden meddelte Statoil, at man piller endnu en rig ud af markedet i august og holder den ude inde til marts 2016.

"Vi beklager, at det er nødvendigt at suspendere Scarabeo 5, men vi vil gøre vores yperste for at genoptage vores boringer tidligere end planlagt på tidspunktet for suspenderingen af riggen," sagde Jon Arnt Jacobsen, der er senior vice president for indløb hos Statoil, i en meddelelse onsdag.

For hver gang en rig tages af kontrakt eller suspenderes betyder det mindre arbejde for supplyrederierne som Siem Offshore, Maersk Supply Service, Farstad Shipping m.fl..

Nordea: Hundredvis af rigge skal på pension 

Clarksons Platou: Offshoreredere tvunget til massiv oplægning 

Kristian Siem: Fire barske år for serviceselskaber i offshore 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også