EU-landene klar til at forlænge sanktioner mod Rusland

EU-landenes ambassadører besluttede onsdag i Bruxelles at forlænge deres økonomiske sanktioner mod Rusland med yderligere et halvt år til foreløbig udgangen af januar 2016.
AF RITZAU FINANS

EU-landene er klar til at forlænge deres økonomiske sanktioner mod Rusland med yderligere et halvt år, så de foreløbig fortsætter frem til udgangen af januar næste år.

Det traf EU-ambassadørerne principbeslutning om på et møde i Bruxelles onsdag, bekræfter flere kilder efter mødet over for Ritzau. Den formelle beslutning ventes nu vedtaget på EU's udenrigsministermøde i Luxembourg på mandag.

Hamborg Havn: Hele Østersøen ramt af russisk nedtur  

EU's økonomiske sanktioner blev oprindelig rettet mod Ruslands vigtige energi-, forsvars- og finanssektor i juli sidste år som straf for den russiske annektering af Krim-halvøen og truslerne mod Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

De første EU-sanktioner, der i marts sidste år blev rettet mod Rusland i kølvandet på Krim-krisen, begrænsede sig til indrejseforbud og indefrysning af midler tilhørende folk, som ifølge EU bærer et medansvar for den russiske politik over for Ukraine.

Rederier: Russisk krise største hindring for vækst 

Senere lagde EU de økonomiske sanktioner, der nu bliver forlænget, oven i, og man har løbende udvidet kredsen af personer, virksomheder og organisationer, der er ramt af sanktioner.

Udvidelsen af de økonomiske sanktioner har været ventet, siden EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i marts enedes om at koble dem til kravet om en fuld gennemførelse af Minsk-fredsaftalen om våbenhvile i det østlige Ukraine.

Drewry: Stærkt potentiale i russisk havnegigant 

Maersk: Vi er ramt i Rusland 

Krisen i Ukraine koster Rusland dyrt 

Danske Bank: Fragt ind i Rusland styrtdykker  

Grimaldi: Russisk krise kræver skarp reaktion  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også