Skib med 458 personer er sunket på Yangtze-floden i Kina

Et passagerskib med 457 personer om bord er mandag aften sunket i hårdt vejr på Yangtze-floden i den sydlige del af Kina.
AF RITZAU

Et passagerskib med 457 personer om bord er mandag aften sunket i hårdt vejr på Yangtze-floden i den sydlige del af Kina.

En redningsaktion er i gang. Indtil videre er omkring 20 personer blevet fundet i live og bragt i sikkerhed, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge ABC News.

Kraftig blæst og voldsom regn i området vanskeliggør redningsindsatsen, meddeler nyhedsbureauet.

Blandt de reddede personer er skibets kaptajn og maskinmester. De har fortalt, at skibet kæntrede og gik ned ved 21.30-tiden mandag aften lokal tid. Forliset skete kort tid efter, at skibet sejlede ind i en orkan, har de oplyst.

Ifølge Xinhua var der 405 kinesiske passagerer, fem ansatte fra et rejsebureau samt 47 besætningsmedlemmer på skibet, der var på vej fra Nanjing til Chongqing i den sydvestlige del af Kina.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også