USAs flåde eskorterer britiske skibe forbi Iran

USA's flåde har i flere dage fulgt amerikanske skibe gennem Hormuzstrædet på grund af sidste uges hændelse, hvor containerskibet Maersk Tigris blev tilbageholdt. Nu følges også britiske.
AF RITZAU

Amerikanske flådefartøjer er begyndt at følge handelsskibe, der sejler under britisk flag, igennem Hormuzstrædet.

Det er en konsekvens af Irans beslaglæggelse af fragtskibet Maersk Tigris i sidste uge, oplyser en talsmand for Pentagon ifølge Reuters.

Den amerikanske flåde har allerede fulgt et britisk skib gennem strædet, og flere vil følge, siger talsmanden, oberst Steve Warren.

Aftalen er kommet i stand efter forhandlinger mellem London og Washington, tilføjer han.

USA's flåde har i flere dage fulgt amerikanske skibe gennem Hormuzstrædet på grund af sidste uges hændelse, hvor containerskibet Maersk Tigris blev tilbageholdt i en uge efter at være opbragt i Hormuzstrædet.

Iran tilbageholder skibet på grund af en sag om fragt fra 2005, da Mærsk sejlede 10 containere til Dubai på vegne af et iransk selskab.

Containerne blev aldrig afhentet i havnen af nogen af parterne, og lokale myndigheder beslaglagde lasten efter 90 dage.

To episoder med Maersk-skibe bekymrer USA 

Maersk efterlyser iransk dokumentation om Maersk Tigris 

USA's flåde hjælper handelsskibe gennem Hormuzstrædet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også