Shipcraft sælger ud og lukker ned

Uden den store opmærksomhed har det stormomsuste rederi Shipcraft lukket ned, skriver Børsen. Det lykkedes ikke at rejse rederiet igen efter den langvarige gidselsag.

Shipcraft, der mest af alt er kendt i offentligheden for den langvarige gidseltagning af søfolkene på M/V Leopard, har lukket ned for aktiviteterne. Hovedkontoret i Hørsholm er solgt fra, skibene er væk, de ansatte afskediget, og i dag er der bare et CVR-nummer tilbage, skriver skriver Børsen med henvisning til det centrale virksomhedsregister.

I 2014 valgte daværende direktør Claus Bech at forlade selskabet, hvorefter ejeren John Arne Larsson indtrådte i direktionen. Det skete efter voldsom kritik fra flere sider af rederiets håndtering af gidselsagen, hvor Shipcrafts skib M/V Leopard blev kapret af pirater og besætningen først frigivet efter to års fangenskab i Somalia og en løsesum på 39 millioner kroner, som Shipcraft selv betalte.

Og det er sandsynligvis også gidselsagen, der har taget livet af rederiet, vurderer Claus Bech over for Børsen:

"Jeg er ikke overrasket over, at det slutter på denne måde. Shipcraft har været nødlidende i en længere periode. Da jeg forlod rederiet, stod det klart, at der manglede operationskapital til at fortsætte driften," forklarer han.

Hverken John Arne Larsson eller administrationsselskabet Ejendomsvisioner, hvor resterne af Shipcraft nu har adresse, ønsker at udtale sig til Børsen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

For godt et år siden kunne Shipcraft ellers præsentere et overskud på bundlinjen på godt 2,3 millioner euro, hvilket var en fremgang sammenlignet med året forinden. Alligevel blev der allerede her sået tvivl om den videre drift på grund af de store omkostninger forbundet med gidselsagen:

"Besætningen på M/V Leopard, der blev kidnappet af pirater i Adenbugten 12. januar 2011, er blevet frigivet d. 30. april 2013. En over to år lang proces med svære forhandlinger med gidseltagerne er nu oversået og firmaet kan nu evaluere alle faser i denne ulykkelige begivenhed som har sendt firmaet ud i dyb krise," skrev ledelsen dengang.

Shipcraft-direktør taler ud om gidselforløb 

I forbindelse med gidselsagen blev både Shipcraft og direktør Claus Bech kritiseret og efterfølgende af Søfartens Ledere anmeldt til Nordsjælland Politi, der efter to et halvt års efterforskning valgte ikke at rejse tiltale mod rederiet eller direktøren.

Tiltalefrafaldet kom desuden i forlængelse af Havarikommissionens redegørelse fra 2013, der ligeledes blåstemplede Shipcrafts ageren i sagen.

Drejebog for gidseltagninger på vej efter Shipcraft 

Direktør i Shipcraft forlader selskabet  

Tvivl om Shipcrafts fremtid trods stort overskud 

Uvildig Shipcraft-undersøgelse vil for altid mangle 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også