BP Shipping: Omstilling til ECA er en god oplevelse

Olieselskabet BP's shippingselskab BP Shipping har ikke haft problemer med at omstille sig til sejlads i ECA-zonerne, skriver Sustainable Shipping.
Foto: BP
Foto: BP

Bekymringerne, overvejelserne og klagerne over indførslen af ECA-zonerne i Nordeuropa og Nordamerika, der stiller krav til skibes udledninger af svovl, har været store. Både før indførslen af kravene 1. januar og efter.

Men nu melder et rederi ud, at det ingen problemer har haft med at omstille sig til at overholde kravene. Tværtimod har det været en god oplevelse. Rederiet er BP Shipping, der er rederidelen af det britiske olieselskab BP.

Det skriver Sustainable Shipping.

"Fra juni-juli sidste år begyndte vi at se på vores flådes brændstoftanke og lægge en strategi for, hvordan vi kunne styre omstillingen i 2015 på den bedste måde. Vi kiggede også på vores handelsmønstre, og vi fokuserede på skibe, der hovedsageligt driver handel i ECA-zonerne," lyder det fra Carlos Torres, Global Chartering Manager i BP Shipping.

Forundersøgelserne førte til, at rederiet måtte installere nogle andre dele ombord på flådens skibe, men det var ikke en større operation.

"Vores tekniske team gjorde et godt stykke arbejde med at forberede vores skibe med det rigtige udstyr ombord. Det har været en rigtig god oplevelse for os. Vi har ikke tabt noget på hverken fremdriften eller præstationen," siger Carlos Torres.

BP Shippings tankflåde består af i alt 49 skibe, som er fordelt på 33 medium-size råolie og produkttankere, fem VLCC'ere, otte LNG-skibe og tre LPG-skibe.

DNV GL: Flere risici med nye brændstoftyper 

Så mange redere bliver ramt af miljøzoner i Hong Kong 

Rapport: Scrubbere renser luften men sviner havet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også