CT Offshore flerdoblede indtjeningen i 2014

A2Sea datterselskabet CT Offshore voksede stærkt på indtjening og omsætning i 2014 målt i forhold til 2013. Offshore-rederiets omsætning bliver ikke lige så stærk i år, fortæller CEO Jens Frederik Hansen til ShippingWatch.
Foto: CT Offshore
Foto: CT Offshore

2014 blev et rigtig godt år for CT Offshore, der er kommet sig efter et hårdt minusår i 2012 og et svagt 2013. Offshore-rederiet opnåede en omsætning på 634 millioner kroner fra 257 millioner kroner i 2013. Samtidig steg resultatet til 32,1 millioner kroner fra 4,9 millioner kroner i 2013. Resultatet er dermed tilbage på niveau med bundlinjen i 2010 og 2011.

Det var hovedsageligt tre projekter, der var med til at gøre året godt for CT Offshore, datterselskab af A2Sea, som er ejet af Dong.

"Den større indtjening sammenlignet med 2013 kan primært tilskrives en højere udnyttelse af selskabets flåde og arbejde for de britiske projekter West of Duddon Sand og Gwynt y Mor såvel som det tyske projekt Borkum Riffgrund," skriver ledelsen i regnskabet.

2015 knap så godt

Projekterne gjorde, at CT Offshore havde opgaver til hele 2014 og udnyttede al kapacitet. Sådan bliver det dog ikke i 2015.

A2Sea: Raterne for 2017 og 2018 er på vej op 

"I år har vi også en stor ordre fra juni og fremad, men vi skal også forsøge at få nogle andre ordrer ind. Den store ordre sikrer nogenlunde resultatet, men jeg er ikke sikker på, at vi når helt det samme niveau som sidste år," siger CEO Jens Frederik Hansen fra CT Offshore til ShippingWatch.

Omsætningen vil også blive noget lavere end i 2014, vurderer han. Samtidig skærpes konkurrencen.

A2Sea: Fald i dagsrater rammer resultat i 2015 

"Markedet lige nu byder på relativt få projekter i 2015 og 2016, og så lidt flere. Ligesom det kan ses hos A2Sea, så er der mange om buddet. Det betyder, at vi skal kæmpe for at få ordrerne i hus, men det er en situation, vi er vant til," siger Jens Frederik Hansen.

Serviceskibe til havmøller melder alt udsolgt 

Esbjerg-rederi: Alt for mange små spillere 

CT Offshore tror på stigende indtjening i 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også