Viking Supply Ships får ordre på 100 millioner USD

Offshorerederiet Viking Supply Ships har indgået en aftale på to år og otte måneder for skibet Brage Viking med et stor olieselskab. Ordren har en værdi på 100 millioner USD.
Brage Viking | Foto: Viking Supply Ships
Brage Viking | Foto: Viking Supply Ships

Viking Supply Ships, der er en del af rederi AB Transatlantic sammen med Transatlantic, har indgået aftale med en storspiller i oliebranchen om en kontrakt på 100 millioner USD.

Kontrakten indeholder aftale om, at den isklassede AHTS'er (Anchor Handling Tug Supply) "Brage Viking" skal sejle i to år og otte måneder for olieselskabet. Der er desuden option på at forlænge aftalen med 18 måneder.

"Kontrakten gør bestemte investeringer nødvendige i omegnen af 5-7 millioner USD, vi forventer omkring fire uger uden betaling for værftsopholdet," skriver Viking Supply Ships i en pressemeddelelse om kontrakten.

Brage Viking fik sammen med de to andre skibe fra rederiet - Magne Viking og Balder Viking - opsagt en kontrakt i december 2014.

Viking Supply Ships skrev i forbindelse med årsregnskabet for 2014 offentliggjort i februar i år, at selskabet ikke havde de store forventninger til nye aftaler.

"Efterspørgslen på offshoreskibe forventes at forblive lav, dog med midlertidige forbedringer undervejs. Markedet forventes at blive ramt af det svage oliemarked, olieselskabernes stigende fokus på omkostninger samt et overudbud af skibe," lød det.

Fra minus til plus i 2014

Samlet set leverede AB Transatlantic et overskud efter skat på 200 millioner SEK i 2014 mod et underskud på 359 millioner SEK i 2013. Nettoomsætningen landede på 3,1 milliarder SEK for hele året sammenlignet med 2,9 milliarder SEK året før, fremgår det af selskabets årsregnskab.

Viking Supply Ships hev resultatet fremad. Rederiet fik et resultat før skat på 345 millioner SEK i 2014 mod et underskud på 38 millioner SEK i 2013. Omvendt led TransAtlantic med et underskud før skat på 128 millioner SEK, hvilket dog var en bedring i forhold til et underskud på 238 millioner SEK året før.

Viking Supply Ships lukker kontor i Aberdeen 

Transatlantic i plus men ser svært 2015 

Viking Supply Ships mister tre store kontrakter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også