Maersk sælger alle sine aktier i Danske Bank

”Vi har længe mødt et ønske fra aktionærer om, at virksomheden sælger sine aktier i Danske Bank," siger Maersks bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen.
Foto: Fotograf: Claus Boesen/MediaPress
Foto: Fotograf: Claus Boesen/MediaPress

A.P. Møller - Mærsk sælger sin ejerande på godt 20 procent i Danske Bank. A.P. Møller Holding ønsker at købe aktieposten. En andel, der lige svarer til godt 35 mia. kroner i forhold til Danske Banks aktuelle aktiekurs.

”Vi har længe mødt et ønske fra aktionærer om, at virksomheden sælger sine aktier i Danske Bank. Med A.P. Møller Holdings hensigt om at tilkøbe aktier, kan dette gennemføres, mens det langsigtede, danske ejerskab af Danske Bank bevares, og A.P. Møller - Mærsk kan fokusere kræfterne yderligere inden for vores kerneområder," siger bestyrelsesformand i Maersk Gruppen,  Michael Pram Rasmussen.

Med købet af Danske Bank-aktierne fastholdes de historiske bånd, der har eksisteret siden slutningen af 1920’erne," siger Ane Uggla, formand for A.P. Møller Holding, som ejes af A.P. Møller Fonden.

Foto: Morten Flarup
Foto: Morten Flarup

A.P. Møller Fonden ønsker over tid at eje 20 procent af Danske Bank. Det sikrer, at banken har en aktionær med et langsigtet perspektiv på ejerskabet, som kan støtte op om Banken og dens udvikling, understreger Ane Uggla:

”Med skifte til et helejet datterselskab under A.P. Møller Fonden, kan A.P. Møller - Mærsk i endnu højere grad fokusere på at drive de forretningsmæssige aktiviteter. Derved ønsker vi at cementere den langsigtede, danske forankring af Danske Bank samt vores opbakning til den positive udvikling hos såvel A.P. Møller - Mærsk A/S som Danske Bank,” siger Ane Uggla.

Udbytte fastsættes i marts

A.P. Møller - Mærsk har været storaktionær i Danske Bank siden 1928. Danske Banks samlede markedsværdi udgør i øjeblikket omkring 180 mia. kroner. Maersks andel svarer til omkring 36 mia. kroner.

Størrelsen på det ekstraordinære udbytte og prisen på Danske Bank A/S aktierne vil blive fastsat på baggrund af gennemsnitskursen (”Volume Weighted Average Price – VWAP”) på Danske Bank A/S aktier handlet på Nasdaq Copenhagen i en periode på fem handelsdage, forventeligt begyndende fredag den 20. marts 2015 og med udløb torsdag den 26. marts 2015.

Maersk Gruppen fik plus på 5,2 mia USD i 2014 

Maersk-aktien i stampe under Smedegaard 

Olien piner topledelsen i Maersk 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også