16 SECA-lande diskuterer kontrol med svovlregler

Små to måneder efter at SECA-landene indførte de nye svovlregler for skibsfarten mødes 16 af de involverede lande i morgen i Danmark for at diskutere det mest akutte spørgsmål: Kontrollen med skibenes udledning af svovl.
Foto: Hamborg Havn
Foto: Hamborg Havn

Der hersker forsat nogen usikkerhed om, hvordan havnene og deres respektive myndigheder vil håndhæve de nye svovlregler, og i det hele taget hvor langt man er kommet med kontrollen på nuværende tidspunkt.

For nylig var det idemanden bag Trident Alliance, Roger Strevens, det understregede, at det er alt for tidligt at afblæse bekymringerne for, hvorvidt verdens redere vil overholde svovlkravene, der i begyndelsen af året trådte i kraft i Nordeuropa og ud for Nordamerikanske kyster.

Den store miljøalliance kæmper netop for skarp svovlkontrol og rummer store rederier som Maersk Line, Scorpio og Torvald Klaveness, og i går kom Scandlines også med i Trident.

Men allerede sidste år lå det klart, at kontrollen med skibenes svovludledning ikke ville falde endeligt på plads i SECA-zonen, hvor bl.a. den danske regering forsøger at presse på for en stram håndhævelse.

I morgen og i overmorgen er den danske Søfartsstyrelse således vært for et møde i Helsingør med repræsentanter fra 16 SECA-lande og EUs maritime sikkerhedsorganisation EMSA, hvor man skal diskutere, hvordan man kommer i mål med kontrollen af skibene, og hvordan havnemyndighederne kan spille en aktiv rolle i spørgsmålet. Udover de europæiske lande er der repræsentanter fra USA, Canada og Rusland.

”Det er glædeligt, at alle SECA-landene tager opgaven med at håndhæve de nye regler alvorligt. Der er de samme praktiske og juridiske udfordringer for os alle, og derfor er det en styrke, at vi taler sammen og finder løsningerne. Vores workshop vil bringe os tættere på målet, siger Søfartsstyrelsens vicedirektør, Christian Breinholt, i en kommentar til arrangementet.

Tysk svovlundersøgelse: Næsten alle gør det rigtigt

Trident Alliance: Vi er langt fra mål med svovlkravene

ECA-regler sætter gang i bunkering i Gøteborg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også