USA klar med hårde straffe til svovlsynderne

Som varslet har den amerikanske miljømyndighed EPA nu fastlagt, hvordan man skal straffe de skibe, som ikke overholder de nye regler for udledning af svovl i ECA-zonerne i Nordamerika.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP

Det kan blive en dyr fornøjelse for skibe, der vælger ikke at overholde svovlreglerne i miljøzonerne i farvandet ud for Nordamerika. De amerikanske miljømyndigheder Environmental Protection Agency, EPA, har nu vedtaget at ændre bødeniveauet, hvis der snydes.

I tilføjelsen til lovgivningen er der ikke nævnt et specifikt beløb, men straffen vil sikre, at den økonomiske fordel ved ikke at overholde loven bliver fjernet og vil samtidig afspejle overtrædelsens omfang, fremgår det.

Tidligere har lovgivningen sat et maksimum på 25.000 USD om dagen for at overtræde niveauet i ECA-zoner, men EPA vil justere det beløb. Tidligere har op mod 38.000 USD været fremme.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Dette styrker agenturets forpligtigelse til at forfølge overtrædelser af de amerikanske og internationale krav til luftforurening af skibe, der opererer i ECA-zoner i Nordamerika og den amerikanske del af Det Caribiske Hav," skriver EPA ifølge Sustainable Shipping.

Find skrivelsen fra EPA her

Udmeldingen fra de amerikanske myndigheder har fået ros af den internationale shippingorganisation Chamber of Shipping:

"Mens det er individuelt for de enkelte EU-lande at afgøre, hvad de mener er passende sanktioner i forhold til deres nationale lovgivning, er det måske værd at se mod USA i forhold til at deres skelnen mellem forskellige typer overtrædelser," har generalsekretær Peter Hinchliffe sagt til Seatrade Global.

Før jul vedtog medlemslandene i EU at forpligtige sig til at kontrollere 10 pct. af alle skibe, der kalder EU havne.

Hundredvis af skibes brændstof skal tjekkes i Nordeuropa

Maersk: En stribe usikkerheder om svovlbrændstof 

Her er eksemplet rederne frygter 

Emanuele Grimaldi: Svovlkrav splitter RoRo 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også