Danish Maritime Days styrker sekretariatet

Sekretariatet bag Danish Maritime Days får nye leder og styrker udviklingen af nye events frem mod arrangementet i oktober i år. Generalsekretær Flemming R. Jacobs indtræder i bestyrelsen.
Til Danish Maritime Forum mødtes 200 topledere fra den maritime verden. | Foto: Danish Maritime Days
Til Danish Maritime Forum mødtes 200 topledere fra den maritime verden. | Foto: Danish Maritime Days

Frem mod det næste store shippingarrangement i Danmark skal der udvikles flere nye tiltag, og derfor styrker man nu sekretariatet bag Danish Maritime Days, siger Anne H. Steffensen, der er bestyrelsesformand for eventet, der for første gang løb af stablen i oktober sidste år.

”Vi har høje ambitioner for Danish Maritime Days 2015. I 2014 lykkedes det os at inspirere den globale maritime branche med vores unikke og anderledes koncept. Men vi er hele tiden nødt til at tænke nyt og hæve barren, hvis vi skal tiltrække verdens maritime beslutningstagere. Derfor sætter vi nye initiativer i søen og styrker sekretariatet."

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Derfor har man oprettet en ny stilling, som tidligere sekretariatsleder Johannah Christensen skal varetage, hvor hun som udviklingschef får ansvaret for at videreudvikle Danish Maritime Forum, hvor topfolk fra hele verden mødes i to dage for at diskutere branchens vilkår og finde løsninger. Derudover skal Johannah Christensen stå for et nyt ungdomstopmøde.

Er du enig i topledernes maritime dagsorden? 

Michael Søsted, chefkonsulent i Søfartsstyrelsen, overtager Johannah Christensens stilling.

Samtidig er generalsekretær Flemming R. Jacobs indtrådt i bestyrelsen for eventet.

Danish Maritime Days finder sted d. 5. til 9. oktober i år.

Danish Maritime Forum kører igen næste år 

"Vi har et imageproblem" 

Regeringen vil høste frugterne efter DMD 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også