Her er de maritime investeringer EU satser på

EU's nye transportkommissær Violetta Bulc sætter nu navn på de første store investeringsprojekter inden for skibsfart og havneudvidelser i EU, som er indeholdt i vækstpakken til 315 milliarder Euro. Se nogle af dem her.
Foto: Tamino Petelinšek
Foto: Tamino Petelinšek

EU's nytiltrådte transportkommissær Violetta Bulc har i dag for alvor åbnet for den mastodont-store investeringspakke på 315 milliarder Euro, som EU-Kommissionen præsenterede for nylig.

Det skete, da hun på et møde med Europa-Parlamentets transportudvalg i Bruxelles tirsdag formiddag satte navne på nogle af de første infrastrukturprojekter inden for den maritime verden i EU, som kan se frem til at nyde godt af milliarderne.

Det er første gang, at Violetta Bulc møder Parlamentets medlemmer igen, efter at hun blev godkendt til posten af samme medlemmer for seks uger siden. I morgen har hun indkaldt til det første møde med transportministrene fra EU-landene, og det er i den forbindelse, at en god relation til Parlamentets transportudvalg er helt afgørende.

"Etableringen af et LNG-netværk i de europæiske havne skal rulles ud. Vi skal bryde den onde æg-høne-æg cirkel," lød det fra kommissæren, der vil videreføre forgængeren Siim Kallas' plan om at booste LNG i en række af de vigtigste europæiske havne.

EU-Kommissionen arbejder ud fra en overordnet plan om at have ni centrale transportkorridorer gennem Europa. Alene de ni korridorer vil ifølge undersøgelser kræve årlige investeringer på 75 milliarder Euro for at være udbygget.

Læs hele Violetta Bulcs tale til transportudvalget her

"Der er behov for betydelige investeringer for at det europæiske transportsystem kan leve op til kravene i det 21. århundrede. Det intelligente transportsystem skal indføres for at gøre bedst brug af den eksisterende og den fremtidige infrastruktur og for at udvikle et transportsystem, som brugerne, borgerne og virksomhederne, har gavn af. Den nye European Fund for Strategic Investment, som er oprettet i et partnerskab med den europæiske investeringsbank, er derfor meget vigtig for transporten," sagde Violetta Bulc.

Inden for de næste tre år skal der investeres omkring 100 milliarder Euro alene inden for transportsektoren, og her pegede Bulc på flere konkrete investeringer:

  • Kieler-Kanalen skal udbygges
  • Adgangen til Barcelona Havn skal forbedres
  • Udbygningen af havnene i Valetta (Malta) og Dublin

Samtlige anbefalede projekter er indeholdt i den såkaldte Christophersen-rapport, som den tidligere danske EU-Kommissær, Henning Christophersen har stået i spidsen for og lagt navn til. Rapporten fremlægges for EU's transportministre på mødet i morgen, der også afholdes i Bruxelles.

Navnet er Bulc.....Violeta Bulc

Redere: Transport-kommissær sender klare signaler

Hvert femte år ryster vi posen og starter forfra... eller gør vi? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også