Jens Martin Jensen stopper som CEO i Frontline

Frontline skifter ud i toppen, hvor norske Robert Hvide Macleod, tidligere Maersk-mand, overtager som CEO fra. 3. november. Jens Martin Jensen fortsætter i gruppen.

Frontline har fået ny CEO med norske Robert Hvide Macleod, der fra 3. november sætter sig i chefstolen. Det oplyser bestyrelsen i en fondsbørsmeddelsle.

Macleod overtager fra Jens Martin Jensen, der i flere år har siddet for bordenden for både Frontline og Frontline 2012. Han har accepteret en ny position, hvor han vil stå for køb og salg, nybygning og andre maritime projekter i gruppen, skriver bestyrelsen. Samtidig blev Jens Martin Jensen valgt ind i bestyrelsen for Frontline i september 2014.

Den nye direktør er i øjeblikket adm. direktør og ejer Highlander Tankers og kom før det fra en stilling i Glencores ST Shipping fra 2004 til 2011. Inden da var han hos A.P. Møller - Mærsk i to år. Han er 35 år og bor i Oslo. Om skiftet siger bestyrelseformand John Fredriksen:

"Gennem ansættelsen af Robert Hvide Macleod har vi fået en talentfuld person med et indgående viden om både shipping og olietrading. Kombineret med hans enestående netværk i tankindustrien, tror vi på, at dette vil sikre selskabet en fortsat ledende kraft i branchen. Med Jens Martin Jensens fortsættelse i gruppen og hans brede erfaring og viden er jeg sikker på, at dette vil hjælpe med at drive selskabet fremad."

Frontline i kæmpe nedskrivning på tre VLCC'ere

Frontline 2012: Kondensat fra USA kan blive game changer 

John Fredriksen forsætter investerings-strategien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også