Danske søfolk har fået ny fjende ved Afrika

Søfolk er bekymrede for den frygtede og dødelige sygdom ebola, når de sejler på vestafrikanske havne.
AF RITZAU

Ud over frygten for piratangreb på skibe og søfolk ved Vestafrika, har danske søfolk fået endnu et alvorligt problem at forholde sig til, når de anløber vestafrikanske havne: Den smitsomme og dødelige sygdom ebola.

Direktør i Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn, siger, at det er noget af det, søfolkene frygter mest.

"Det er usikkerheden om, at de muligvis ville kunne blive smittet af ebola, som er en ganske farlig og dødelig sygdom. Det er noget, som bekymrer meget blandt medlemmerne," siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.

Direktøren har mødt bekymringen blandt medlemmerne ved en række møder over hele landet, og ebola-faren har været dagsordenen fra de søfolk, der sejler ved Vestafrika.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Afrikanske lande som Liberia og Guinea er hårdt ramt med mange smittede og døde, mens det står knapt så slemt til i Nigeria. Ifølge Danmarks Rederiforening befinder der sig mellem 10 og 30 danske eller danskdrevne skibe i havet ud for Vestafrika hvert døgn.

Får stor opmærksomhed

"Nogle rederier sejler linjetrafik i området, men rederierne er meget opmærksomme på risikoen for ebola-smitte og sender vejledninger ud til skibene med forholdsregler om, hvordan søfolkene skal forholde sig og forebygge smitte," siger Fritz Ganzhorn.

Om bord i nogle skibe er også udstyrspakker med dragter og masker, som søfolkene skal iføre sig under visse omstændigheder.

"Det er selvfølgelig med til at understrege alvoren i det, men for nogle af vores medlemmer bringer det yderligere bekymringer for smitte, at de skal iføre sig det omfattende sikkerhedsudstyr," siger Fritz Ganzhorn.

Der findes endnu ikke en medicin eller vaccination, som kan helbrede virusinfektionen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kun under halvdelen - eller 47 procent - af de smittede overlevet under det aktuelle udbrud.

Ebola får Maersk Line til at omdirigere skibe 

Her er IMOs anbefalinger i ebola-områder 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også