Bank: Spotlys på olie og Maersk Line onsdag

På Maersks kapitalmarkedsdag onsdag vil strategien for Mærsk Oil og indtjeningsudsigterne for Maersk Line ifølge Sydbank være i fokus.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF RITZAU FINANS

Når A.P. Møller - Mærsk onsdag holder kapitalmarkedsdag vil der ifølge Sydbank blandt andet være fokus på strategien for Mærsk Oil og indtjeningsudsigterne for Maersk Line, som måske løfter noget af sløret for betydningen af det nyligt lancerede 2M-samarbejde.

Maersk lancerede på sin kapitalmarkedsdag for to år siden ambitioner om at nå en daglig produktion i Mærsk Oil på 400.000 tønder olie om dagen, men det mål er siden blevet nedtonet kraftigt, og suppleret med kommentarer om, at rentabiliteten går forud for volumen.

Hos Sydbank venter analytiker Jacob Pedersen, at målet på de 400.000 tønder formentligt bliver helt udeladt af de fremadrettede bemærkninger.

Maersk klar til salg af Angola-satsning 

"De nylige indikationer om et frasalg af dele af olieaktiverne i det potentielt meget attraktive Chissonga-felt i Angola har yderligere indikeret Mærsk Oils strategiske drejning. Vi forventer derfor kommentarer om, at Mærsk Oil i fremtiden vil fokusere skarpere på at balancere risikoen på selskabets portefølje af projekter, og undgå for store risici (og ejerandele) på enkeltprojekter," skriver Jacob Pedersen i en optakt.

Afsløringer om 2M

I forhold til Mærsk Line ser han fortsat svære markedsvilkår, men Mærsk Line har demonstreret et meget stærkt indtjeningsniveau det seneste års tid.

"Det øger sandsynligheden for, at det midlertidigt slækkede afkastkrav på 8,5 pct. igen kan øges til 10 pct. - signalværdien i en opjustering vil i hvert fald være overordentlig positiv. Vi ser desuden frem til kommentarer om betydningen af det nylancerede 2M-samarbejde. Vi vurderer, at kapacitetssamarbejdet kan sænke enhedsomkostningerne med 2-3 pct. i Mærsk Line fra 2015," skriver Jacob Pedersen.

Danske Bank: Shipping står foran flere års optur  

Maersk på diplomatisk besøg i Kina 

Maersk og MSC afslører netværket for 2M 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også