Svovlregler lukker endnu en DFDS-rute

Ved udgangen af 2014 lukker DFDS ruten Le Havre-Portsmouth. De nye miljøkrav forhindrer rentabel rute, oplyser rederiet.

De kommende regler til skibes udledning af svovl, der træder i kraft i Nordeuropa fra 2015, er nu en af årsagerne til endnu en rutelukning hos færgerederiet DFDS. Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Det drejer sig om ruten fra Le Havre i Frankrig til Portsmouth i England, som DFDS overtog fra Louis Dreyfus Armateurs i 2012. Efter overtagelsen har selskabet ifølge meddelelsen forsøgt med forskellige initiativer for at puste liv i rutens økonomi. Men uden held:

"I lyset af de utilfredsstillende resultater, de gennemførte tiltag og de nye svolvemissions-regler, der træder i kraft den 1. januar 2015, har ruten ikke længere en levedygtig fremtid," skriver rederiet.

Udmeldingen kommer i halen på meldingen om, at fragt- og passagerruten Esbjerg-Harwich også bliver lukket ned ved udgangen af september.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

I dag, mandag, har DFDS indledt dialog med franske fagforeninger om planerne om at lukke Le Havre-Portsmouth-ruten, der er en del af DFDS’ forretningsområde France & Mediterranean.

Nedlæggelsen vil medføre omkostninger til afskedigelse af ansatte på land på omkring 15 mio. kroner, som vil indgå i resultatopgørelsen under særlige poster. DFDS-koncernen forventer, at særlige poster for hele året 2014 nu vil udgøre en omkostning på omkring 50 mio. kroner mod tidligere en omkostning på omkring DKK 35 mio.

Koncernens forventninger til hele året er uændrede, oplyser DFDS.

Ruten transporterede 185.000 passagerer og 480.000 lanemeter fragt i 2013 med en omsætning på DKK 165 mio. Ruten besejles af et indchartret ro-pax-skib, inklusive besætning, der tilbageleveres til ejeren ved udgangen af 2014.

Danske redere får ny handlingsplan på svovlkontrol

DFDS får 47,2 mio. kr til scrubbere fra EU  

DFDS får underskud på 110 mio kr før skat i første kvartal 

Nye svovlkrav i Nordsøen lukker DFDS-rute 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også