EU lægger søfart og miljø sammen

EU får slovakisk transportkommissær, mens Karmenu Vella (foto) fra Malta bliver ny EU-kommissær for både maritime anliggender og miljø. Det er første gang, de to fagområder samles under én kommissær.
Foto: KarmenuVellaPolitician by Correctprofile - Own work. Licensed under Creative Commons Attribution
Foto: KarmenuVellaPolitician by Correctprofile - Own work. Licensed under Creative Commons Attribution

Maroš Šefčovič fra Slovakiet er indstillet til posten som EU's nye transportkommissær , mens Karmenu Vella fra Malta bliver ny EU-kommissær for maritime forhold og miljø.

Det er første gang, at en EU-kommissær får såvel miljø og søfart som fagområde, og den nye konstellation kan ses som et stærkt signal fra EU om, at netop søfart og miljø er tæt forbundet fremover med en stribe nye krav de kommende år til shippingindustrien, der betragtes som en af de mest forurenende brancher overhovedet.

Miljøalliance med verdensledende rederier født  

Den 64-årige og mangeårige politiker og medlem af landets arbejderparti får samlet ansvar for miljø, maritime affærer og fiskeri.

Dermed sætter det lille land med det store skibsregister sig på den maritime post i Bruxelles.

Karmenu Vella, der er uddannet arkitekt og civilingeniør, har i sin lange politiske karriere på Malta været minister for bl.a. industri og turisme.

Ny transportkommissær bliver slovakiske Maros Sefcovie. Han er i dag EU-kommissær for inter-institutionelle relationer og administration.

De nye EU-kommissærer skal inden deres tiltrædelse først godkendes af Europa-Parlamentet.

NGO: EU-redere flager om inden ophugning i Asien 

Lykkes det russerne at udskyde kampen mod kvælstof?

Redere og havne efterlyser klare scrubber-krav 

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også