Cosco sikrer sig gigantisk lån

Kinas største shippinggruppe låner 27,7 mia. kr. over de næste tre år, skriver Seatrade Global.
MAZ PLECHINGER

Tirsdag fik det hårdt ramte containerrederi China Cosco Group en gedigen håndsrækning af China Merchants Bank. I en kort meddelelse oplyste banken, at den over de kommende tre år stiller en kreditfacilitet på 30 mia. RMB - godt 27,7 mia. kr. – til rådighed uden yderligere specificering af, hvordan rederiet skal bruge pengene.

I begyndelsen af juli forlød det, at Cosco havde sikret sig lån på knap 5,5 mia. kr. til dets tørlastdivision, Cosco Bulk Shipping Group, fra to andre kinesiske banker, China Development Bank og Bank of China. Lån, der ifølge Cosco primært skulle sikre vedligeholdelsen af den daglige drift, men derudover muligvis også hjælpe fremtidige investeringer.

Stort fald på bundlinjen

At det Hongkong-baserede selskab har behov for lånegarantierne blev antydet tirsdag. Her viste halvårsregnskabet for konglomeratets terminalforretning Cosco Pacific et fald i nettoresultat på hele 74 pct. i forhold til samme periode året før. Bundlinjen lød således på 147,8 mio. USD mod 560,3 mio. USD i første halvår 2013.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Faldet kunne ifølge The Wall Street Journal dog primært tilskrives den engangsindtægt, selskabet i 2013 fik i forbindelse med frasalget sin ejerandel af China International Marine Containers.

De store lån fra de statsejede kinesiske banker kan være et fingerpeg fra Kinas kommunistparti om dets fortsatte opbakning til Cosco.

Sidste efterår fratrådte selskabets daværende direktør Xu Minjie ”af personlige årsager”. Ifølge adskillige medier var det dog politisk slang for en anholdelse for korruption. Hvilket gjorde ham til den tredje leder i Cosco Group, der var blevet anholdt siden 2011. I juni forlød det tillige ifølge Bloomberg, at Xu minjie også er blevet bortvist fra kommunistpartiet.

Cosco Pacific taber på mangel af frasalg i første halvår 

Cosco skrotter stort efter nye indkøb 

Vil Kina beskytte sin egen shippingindustri? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også