Bjærgningsindustriens omsætning voksede i 2013

Den internationale organisation for bjærgnings-redere viser i sin årsopgørelse, at omsætningen i industrien voksede i 2013 på trods af, at antallet af opgaver falder.
Foto: Gregorio Borgia/AP/POLFOTO
Foto: Gregorio Borgia/AP/POLFOTO

Der var ikke mere at bjærge i 2013 end i de foregående år, men det kostede mere. Det viser en opgørelse fra organisationen The International Salvage Union ISU, der er en sammenslutning af de rederier, der arbejder med bjærgning.

"2013-tallene viser en væsentlig industri med total omsætning, ikke profit, på mere end 700 mio. USD, en stigning fra lige over 600 mio. USD i det foregående år. Tallene dækker sager med bjærgning og fjernelse af vrag, hvor omsætningen lå i 2013, men som kunne være fra kontrakter indgået i de foregående år," skriver ISU i forbindelse med årsopgørelsen.

Se hele opgørelsen her

Medlemmerne i ISU lavede i alt 196 bjærgninger i 2013, det samme antal som året før. Antallet af fjernelser af vrag steg til 48 hændelser i tråd med det gennemsnitlige antal på 33 i de seneste fem år.

"ISU-statistikken viser en pulserende industri med værdifuld service til redere, ejere og deres forsikringsselskaber. Den totale omsætning fra alle parter er vokset betydeligt i det seneste tiår, men der er stadig svingninger i både den totale omsætning og i omsætningen fra kilderne hvert år. Det er bruttotal og, som i de fleste andre dele af shippingindustrien, er vores medlemmers udgifter vokset væsentligt," siger ISU's formand Leendert Muller i forbindelse med rapportens udgivelse.

Costa Concordia drager ud på sin sidste rejse 

Costa Concordia oven vande igen 

Skuld: Der skal være færre P&I klubber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også