Så langt er Danish Maritime Days nået

Danmarks store satsning på en maritim åben platform løber af stablen i oktober. Læs her, hvor langt det nye projekt er nået.

De tre aktører Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen har valgt at ville lave en maritim event, som ikke skal ligne de mange andre maritime messer, der finder sted rundt omkring i verden løbende. Det bliver konkret i efteråret med Danish Maritime Days, som kaldes en "åben platform". Det vil sige et sted, "hvor vi inviterer maritime aktører fra hele verden til at arrangere events i løbet af uge 41," fortæller sekretariatschef for Danish Maritime Days, Johannah Christensen, til ShippingWatch.

Indtil videre er der 50 arrangementer på programmet for den "åbne platform."

"Arrangementerne vil bl.a. handle om: International handel og udvikling, arktisk skibsfart, sikkerhed og pirateri, finansiering, offshore, global regulering, grøn skibsfart, human resources, nye teknologier, corporate social responsibility og meget mere. Formatet vil være alt fra workshops, udstillinger, netværksmøder, symposier, konferencer, virksomhedsbesøg og andre faglige arrangementer til arrangementer af social karakter som for eksempel receptioner og middage," siger Johannah Christensen.

Flemming Jacobs i spidsen for Danish Maritime Days 

Der vil ske mest på Danish Maritime Days i København, men der vil også være arrangementer i andre maritime byer som Skagen og Esbjerg.

Johannah Christensen fortæller, at flere store aktører som Intertanko, den europæiske rederorganisation ECSA og Bimco har lagt møder i København for at nå ud til de interessenter, der allerede er i Danmark til den åbne platform.

Forhåbningen fra folkene bag Danish Maritime Days er, at arrangementet kan og vil skille sig ud fra det hav af andre, der ellers er på den maritime scene - som f.eks. Singapore Shipping Week og Posidonia i Grækenland. Fra politisk side - i Søfartsstyrelsen - forventer man sig også meget af konferencen.

"Der får vi lavet noget, der kan markere sig. Under Danish Maritime Days er der et Danish Maritime Forum - en vidensbaseret konference, som bliver helt anderledes end det, man kender fra andre typer af konferencer. Vi vil se en anden grad af involvering fra deltagernes side, og det glæder vi os til at se effekten af," sagde Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen, til ShippingWatch, tidligere på året.

Han fremhævede i den forbindelse også Danish Maritime Fair, en masse for maritime virksomheder, der hører under under Danish Maritime Days. Danish Maritime Forum er tidligere blevet kaldt for shippingbranchens svar på Davos - et topmøde for de vigtigste ledere i branchen.

Store maritime fonde bag dansk topmøde 

Søfartsstyrelsen: Verden skal vælge dansk 

Her er Søfartsstyrelsens plan for de næste tre år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu