Carsten Mortensen stopper i Danmarks Rederiforening

Nyt job får Carsten Mortensen til at stoppe som bestyrelsesformand i Danmarks Rederiforening. Næstformand Claus V. Hemmingsen overtager indtil videre posten.

Snart tidligere direktør for rederiet Norden Carsten Mortensen stopper også som formand for Danmarks Rederiforening, oplyser organisationen i en meddelelse. Det er selvsagt hans kommende job som Group CEO i BW Group, en af de største maritime virksomheder i verden, der får ham til at stoppe.

CEO for Maersk Drilling og medlem af Executive Board i A. P. Møller - Mærsk, Claus V. Hemmingsen, der indtil nu har været næstformand i bestyrelsen, overtager for nu titlen. Han siger om den afgående formand:

”Carsten Mortensen har ydet en kæmpe indsats i Rederiforeningen igennem snart 10 år. Senest har han blandt andet været formand for regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i sit nye job. Det er et flot skulderklap til Carsten Mortensen og dansk skibsfart, at den globale branche må til Danmark for at rekruttere deres topchefer,” siger han i meddelelsen.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Carsten Mortensen blev valgt ind i Danmarks Rederiforenings bestyrelse i 2005. I 2009 blev han næstformand, og i december 2011 blev han formand.

51-årige Claus V. Hemmingsen begyndte sin karriere i A. P. Møller - Mærsk i 1981. Siden 2005 har han været CEO i Maersk Drilling. Hemmingsen har været medlem af Rederiforeningens bestyrelse som næstformand siden 2012.

Her er de tre krav til Nordens nye topchef

Norden-chef skifter til ny toppost 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også