Redere: Udsigt til mere effektiv lodstjeneste

Den nye lodslov er godt balanceret, så der tages hensyn til både effektiviteten og sikkerheden, mener vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.

Danmarks Rederiforening er tilfreds med, at folketinget har vedtaget en trinvis liberalisering af det danske lodssystem, så der åbnes for mere konkurrence. Det betyder ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), at rederierne kan se frem til "lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser," skriver rederiforeningen på sin hjemmeside.

Rederiforeningen har hele tiden støttet forslaget om at give andre end det statslige Danpilot adgang til at udføre gennemsejlingslodsninger i danske farvande.

”Vi mener, at lodsloven er godt balanceret, så der tages hensyn til både effektiviteten men også sikkerheden. Da det er frivilligt at vælge, om man anvender gennemsejlingslods, er det afgørende, at priserne holdes i ave, hvilket liberaliseringen også kan være med til,” siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen, der ikke frygter, at ændringerne i lodsloven vil forringe sejlads- og miljøsikkerheden i danske farvande, snarere tværtimod.

Danish Pilot Service kaster sig ud i konkurrencen 

Liberalisering af det danske lodsmarked vedtaget 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også