Russisk marked hårdt ramt af ny uro

Weekendens opblusning af konflikten mellem Ukraine og Rusland er ikke gået stille hen på det russiske finansmarked.
Foto: Mikhail Metzel
Foto: Mikhail Metzel
AF RITZAU FINANS

Den opblussede konflikt mellem Ukraine og Rusland er ikke gået stille hen på det russiske finansmarked. Det russiske aktieindeks dykker markant, renterne på landets obligationer tordner op, og rublen er igen på retræte.

De seneste dage er det kommet til kampe mellem prorussiske grupperinger i det østlige Ukraine og provestlige grupperinger. Det er sket i forlængelse af, at regeringsbygninger i en stribe byer er blevet overtaget af demonstranter, der ønsker at deres provinser løsriver sig fra Ukraine og indtræder i Rusland.

Mandag har det ført til, at Ukraines premierminister vil sende tropper til områderne i, hvad han kalder, en større antiterror-operation.

Samtidig beskylder ukrainske og vestlige regeringer Rusland for at orkestrere besættelserne. Det har igen fået russiske politikere op af stolene.

Putin truer med stop for gas: Det går ud over Europa 

Rusland argumenterer for, at man må beskytte de etniske russere, der bor i Ukraine, mens den ukrainske regering vil have kontrol over landet. Det har skabt frygt for en decideret borgerkrig og ikke mindst yderligere sanktioner mod Rusland, skulle landet gå mere aktivt ind i konflikten.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Eskaleringen af konflikten, der ellers var stilnet af efter Ruslands relativt fredelige annektering af Krim, sender mandag det russiske

Micex-indeks ned med 1,6 pct. Rublen svækkes over for dollar til 35,926 rubler for en dollar fra 35,646 rubler, mens valutaen over for euro svækkes til 49,665 rubler for en euro.

Renten på Ruslands 10-årige obligationer udstedt i dollar stiger med 20 basispoint til 5,22 pct.

IMF banker vækstforventninger til Rusland i bund 

Fitch: Sovcomflot upåvirket af sanktioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også