Investorer afblæser opsving i shipping i 2014

De seneste dages kollaps i tørlastrater, store kursfald og de fortsat voksende ordrebøger får investorer til at tvivle på opsvinget i 2014, men analysehuset RS Platou Markets peger på en forbedret indtjening for shipping i 1. kvartal. 
Foto: K Line
Foto: K Line

De voksende ordrebøger kombineret med de seneste ugers fald i rater og aktiekurser har fået mange investorer til at tvivle alvorligt på, at det forventede og gradvise opsving i shipping i løbet af 2014 indfinder sig.

Det skriver det Oslo-baserede analysehus RS Platou Markets i forbindelse med en gennemgang af udviklingen i en lang række shipping- og offshoreselskaber i 1. kvartal 2014, Earnings Countdown Quarterly 1Q14.

Bortset fra segmenterne  LNG og LPG er mange shippingaktier nede med 20 procent inklusiv sidste års højdespringere som produkttankrederiet Scorpio Tankers og tørlastselskabet Golden Ocean.

"Helt generelt er investorerne en smule bekymret for, at opsvinget i shipping er en "dead cat-bounce" med faldende fragtrater og aktiekurser i løber af de seneste uger. En anden bekymring er, at de voksende ordrebøger vil smadre opsvinget før eller siden. Vi er mindre bekymret end mange investorer, fordi væksten i den globale flåde over de næste to år vil være moderat og i takt med, at vi vil se højere rater. Vi mener også, at det nuværende i de fleste segmenter er sæsonbetonet. Når det er er sagt, er det nok nødvendigt for at mange at se raterne stige igen, før de tror på, at opsvinget er på vej," skriver Platou.

Kilde: RS Platou Markets

På blot en uge, i sidste uge, kollapsede tørlastraterne for de toneangivende og store Capesize med hele 33 procent til blot 11.000 USD om dagen. Tørlastindekset ligger markant højere i dag end for et år siden, og ifølge Platou er der bedring på vej for Capesize. Analytikerne vurderer, at beskæftigelsen for mange af de store tørlastskibe vil stige markant i løbet af de næste 30 dage med laster fra Brasilien.

Kæmpetab på shipping i HSH Nordbank 

For råolietankere forventer Platou en forbedret indtjening i 1. kvartal 2014 sammenlignet med 4. kvartal 2013 og til det højeste niveau i fem år, mens containerrederne går lidt frem i kraft af sæsonudsving og rateforhøjelser i januar.

For tørlastoperatører, der indchartrer skibe for at opfylde deres fragtforpligtelser, kan forvente faldende marginaler. LPG-skibene kom lidt svagt fra start i 2014, men 2. kvartal er startet i rekordniveauer, konstaterer Platou.

Andre analytikere har inden for de seneste uger peget på, at den manglende investorinteresse i New York, da ejerne af produkttankrederiet Dimond S Shipping og seneste det græske kemikalierederi Stalwart Tankers annullerede børsnoteringer, kan være et signal om, at mætheden er ved at indfinde sig.

Bulkrederier: Overraskende stort fald 

Platou: Dårlig 2014-start presser Norden og Pacific Basin  

Tankreder annullerer børsnotering i New York 

Wilbur Ross annullerer aktiesalg i tankrederi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også