Finland lancerer ny strategi for søfarten

Finland har formuleret en ny søfartsstrategi, som bl.a. skal gøre finske virksomheder til pionerer inden for miljøteknologi og søfart i isdækkede farvande.
Foto: PRESSEFOTO STX
Foto: PRESSEFOTO STX
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Den finske regering ser ud til at ville gøre en aktiv indsats for at styrke den finske shippingbranche. I denne uge har en arbejdsgruppe under Ministeriet for Kommunikation - Transportministeriet - opstillet en række strategiske retningslinjer, som finsk skibsfart gerne skulle rette sig efter i årene frem mod 2022, skriver svenske Sjöfartstidningen.

Strategien blev onsdag overdraget til den finske transportminister Merja Kyllönen.

Ifølge den finske arbejdsgruppe er Finland afhængig af velfungerende og effektive søfartsforbindelser. Det vil både gavne finnerne, den finske økonomi og konkurrenceevnen, lyder det.

Finland giver redere statsstøtte til scrubbere 

Det skyldes, at det maritime område er en sektor i vækst, og derfor er ambitionen at gøre Finland til en pioner og eksportland inden for søfartsløsninger til isdækkede farvande, miljøteknologi og alternative brændstoffer.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

”Shipping er en uerstattelig del af den finske konkurrenceevne. Det er fantastisk, at vi nu har formuleret en vision om de forestående udfordringer, og vi ved nu, hvad vi skal gøre i fremtiden. Skibsfartsindustrien byder på mange muligheder for vækst - og det er muligheder, som vi absolut skal gribe,” siger transportminister Merja Kyllönen.

Østersøens naboer bliver vækstcenter i EU 

Hanjin søsætter ny baltisk feederservice  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu