Fransk miljøorganisation vil sagsøge Maersk Line

Miljøorganisationen Robin des Bois vil sagsøge Maersk Line, da rederiet ikke straks oplyste myndighederne om tabet af 500 containere ud for Vestfrankrig.

Tabet af 500 containere fra skibet Maersk Svendborg under en storm gennem Biscayen kan få et retsligt efterspil. Den franske miljøforkæmper Robin des Bois vil nemlig sagsøge Maersk Line for ikke straks at have oplyst myndighederne om tabet af containerne ud for Vestfrankrig, oplyser organisationen.

Ifølge Robin des Bois oplyste Maersk Line først, at der var tale om 75 containere. Senere skønnede man, at det var mellem 200 og 300 containere, og da skibet nåede frem til Malaga, kunne man efter en nøjere optælling konstatere, at tabet var langt højere på 520 containere.

"Containere er en permanent trussel for fiskere, kystsamfund og miljø," siger miljøorganisationen og beskylder Maersk Line og besætningen ombord på Maersk Svendborg for at tage uacceptabelt let på tingene, for at have bragt liv i fare, forurene og for at have efterladt affald.

Derfor vil Robin des Bois nu rejse en sag mod Maersk Line ved domstolen i Brest i Bretagne.

Maersk-skib mistede 200-300 containere i storm

 

Maersk oplyser til ShippingWatch, at man ikke har modtaget noget sagsanlæg fra Robin des Bois og derfor ikke kan kommentere på udsagnet. Men ekstremt vejr og kollapsede containerstabler gjorde det ifølge Maersk umuligt sikkert at vurdere det præcise antal af tabte containere, mens skibet stadig var til søs.

"En nautisk advarsel om flydende containere blev udsendt, fly og slæbebåde blev sendt ud for at spotte og inddrive eventuelle containere, der stadig var flydende, og vi har gjort vores bedste for at samarbejde og informere de relevante søfartsmyndigheder i dagene mellem hændelsen ud for den franske kyst og ankomsten til havnen i Malaga," skriver Maersk og peger på, at 85 pct. af containerne var tomme, og at ingen indeholdt farlige varer.

Maersk mangler over 500 containere efter storm

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også