IMO-leder vil have hurtigere svovlundersøgelse

Skal reglerne om brændstof med maksimalt 0,5 pct. svovl træde i kraft fra 2020, kræver det en snarlig undersøgelse af tilgængeligheden. IMO's generalsekretær lægger pres på medlemsstaterne.
Foto: IMO
Foto: IMO

Det bliver næppe muligt at implementere regler om svovlgrænser på 0,5 pct. i 2020, hvis ikke der snart kommer gang i undersøgelserne.

Derfor er blandt andet IMO's generalsekretær Koji Sekimizu ivrig efter, at IMO-staterne, der er en del af Marine Environment Protection Committee (MEPC), tager hul på arbejdet med at finde ud af, hvorvidt der overhovedet vil være lavsvovlsbrændstof nok til kunne implementere de globale regler i 2020, eller om man skal udskyde det til 2025.

Generalsekretæren har ifølge Sustainable Shipping tidligere udtalt, at sagen er af høj prioritet i IMO, og at en undersøgelse snarest muligt vil blive skudt i gang. Men det er alene op til medlemstaterne i MEPC at få gang i undersøgelsen.

Også International Chamber of Shipping (ICS) ønsker, at undersøgelsen hurtigst muligt bliver eksekveret, og man håber, at det vil ske i april, når parterne i MEPC mødes igen.

Det er langt fra første gang, at generalsekretæren forsøger at få beslutninger i det store IMO-regi presset hurtigere igennem, og senest har Koji Sekimizu over for ShippingWatch ytret ønske om, at det haster med implementeringen af ballastvandkonventionen.

Alfa Laval tror på miljømarkedet på trods af IMO-smøl

Wärtsilä lander vigtig IMO-godkendelse  

Hun skal sikre danske interesser i IMO 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også