DNV GL: Energiinvesteringer for 1000 mia USD årligt

Det vil kræve 36 billioner USD (36.000 milliarder USD) i samlede investeringer frem mod 2050 at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader celsius. Det er omkring 1 billion USD om året, fastslår DNV GL.

De globale investeringer i vedvarende energi faldt med 11 pct. i 2013, til i alt 254 milliarder USD . Det er andet år i træk, at antallet af investeringer falder siden rekordåret 2011, hvor der blev investeret for 318 milliarder USD, ifølge data fra Bloomberg New Energy Finance.

Det skriver klassifikations-selskabet DNV GL, der samtidig peger på, at det vil kræve 36 billioner USD i samlede investeringer from mod år 2050, hvis det skal kunne lade sig gøre at indfri ambitionerne om at fastholde den globale temperaturstigning på under 2 grader celsius.

Det faldende antal investeringer i de seneste år tilskrives teknologiske fremskridt, der er med til at sænke udgifterne forbundet med vedvarende energi og samtidig gøre arbejdet mere overkommeligt. Dog understreger DNV GL, at tilbagegangen også skyldes en mangel på tillid og forudsigelighed blandt investorer i forbindelse med potentielle nye miljøkrav i EU og USA.

Blandt andet de mange offshore-rederier og andre aktører inden for sektoren kan dog glæde sig over, at der er gjort enorme fremskridt inden for vedvarende energi over de sidste årtier. DNV GL nævner blandt andet, at 33,2 pct. af Danmarks elektricitet i 2013 kom fra vind, at Tyskland nu har 22.000 aktive vindmøller, og at Sveriges produktion af vindenergi steg med 30 pct. sidste år.

DNV GL, Shell og Cargill vil kortlægge fremtiden for LNG

Dong investerer 16,4 mia kr i nye havmølleparker

DNV GL Group begynder arbejdet torsdag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også