Maersk sælger VLCC-flåde til Euronav for 980 mio. USD

Belgiske Euronav køber hele Maersk Tankers' flåde af i alt 15 supertankere. Dermed gennemfører selskabet sit strategiskift rettet mod produkttank.

Maersk Tankers har solgt hele sin flåde af supertankere, i alt 15 VLCC'ere, til belgiske Euronav for 980 mio. USD.

I en meddelelse søndag aften oplyser Maersk Tankers, at salget er en realitet. Meddelelsen kommer efter lang tids spekulationer om et nært forestående salg af rederiets flåde af råolietankere.

Salget er en konsekvens af Maersk Tankers´ strategi om fremover at satse på produkttankskibe, som rederiet for nylig bestilte en stribe af.

VLCC-priser på vej mod 100 mio USD 

"Sidste år offentliggjorde vi vores intentioner om at reducere vores eksponering i VLCC-markedet og i stedet fokusere på produkttank fremadrettet. Euronav har nu præsenteret os for en handel, der understøtter denne strategi," siger Morten Engelstoft, CEO i Maersk Tankers.

Salget af VLCC-flåden vil berøre en række søfarende ombord på VLCC-skibene samt ansatte på rederiets kontorer. Maersk Tankers arbejder ifølge meddelelsen tæt med alle berørte parter for at begrænse tab af job.

VLCC-ejere forventer yderligere ratehop 

Skibene vil blive leveret løbende og enkeltvis til Euronav i løbet af de kommende måneder, når Maersk Tankers har opfyldt rederiets forpligtelser i eksisterende kontrakter.

Rederiet tog i 2012 initiativ til ny VLCC-pool, Nova Tankers, sammen med tre andre rederier, og poolen er i dag verdens formentlig største samarbejde om drift om supertankere. 

De 15 supertankere i Maersk-flåden har en gennemsnitsalder på kun fire år, og skibene vil fremover blive drevet i regi af Tankers International-poolen, som Euronav selv var med til at tage initiativ til, skriver det børsnoterede belgiske selskab i en meddelelse søndag aften.

"Euronav ser dette som et første skridt mod en større konsolidering af den globale VLCC-flåde," skriver Euronav, der bebuder flere oplysninger senere om finansieringen af den store forretning. Euronav-aktien har i en længere periode været suspenderet på børsen i Bruxelles, og det vil den være indtil videre, oplyser selskabet i sin børsmeddelelse, og tilføjer, at udsigterne for VLCC-markedet har forbedret sig markant i de seneste måneder.

Støttet af kapitalfondene GoldenTree Asset Management og York Capital Management rejste Euronav i sidste måned 150 mio. USD i ny kapital.

Euronav i spil som køber af Mærsks VLCCere 

Euronav går efter børsen i New York 

Medie: Salg af Maersks VLCCere rykker tættere på 

Ordrebogen i produkttank passerer 300 skibe 

Maersk Tankers i stor ordre på nybygninger 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også