Indonesisk eksportstop kan presse bulkpriser op

Et indonesisk stop for eksport af råstoffer kan tvinge Kina til at finde leverandører på længere trades, og det kan for en periode betyde højere priser i bulk, skriver Reuters.
Foto: Star Bulk
Foto: Star Bulk

De indonesiske myndigheder har planer om at stoppe for eksporten af nikkelmalm og andre uforarbejdede mineraler, og selvom det er tvivlsomt, hvor længe eksportstoppet kommer til at gælde, kan det få effekt for tørlastpriserne, skriver Reuters.

Årsagen til prishoppet er, at de kinesiske importører af råstofferne, som normalt køber ind i Indonesien, ifølge Drewry nu skal sejle længere væk til både Australien, Rusland og Filippinerne for at finde de ønskede råvarer. I perioden sen august til tidlig december er tørlastraterne på nikkelmalm og aluminiumsmalm steget med 50 pct. som direkte resultat af meldingen om, at Indonesien fra nytår kun vil eksportere forarbejdede produkter. Ifølge Clarkson toppede raterne for Supramax 6. december i 10.400 USD per dag, hvilket er noget over gennemsnittet for 2013, som for Supramax ligger i 6.171 USD per dag.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

"Det vil have en meget positiv indvirkning på markedet, hvis der kommer et skifte til andre råstofkilder, der har en højere ton/mil-værdi," siger Khalid Hashim, der er managing director i en af Thailands største tørlastrederier, Precious Shipping.

Flytter det kinesiske fokus fra Indonesien, vil det ifølge Drewry særligt kunne gavne Handysize og Supramax i størrelsesordenen 28.000-60.000 dwt. - især hvis Kina vælger at kigge i andre retninger end leverandører, der befinder sig i Filippinerne, som ikke ligger så meget længere væk end Indonesien.

I årets første ti måneder importerede Kina i alt omkring 57 mio. ton nikkelmalm, hvilket er 18 pct. mere end i 2012, viser tal fra de kinesiske toldmyndigheder ifølge Reuters. Importen fra Indonesien udgjorde 31,3 mio. ton, mens kineserne hentede 25,3 mio. ton i Filippinerne.

Det er stadig ikke sikkert, at det annoncerede eksportstop får nogen længerevarende effekt. Ifølge flere af Reuters kilder er det ikke første gang, at der bliver raslet med råvarersablerne i Indonesien.

"Det er ikke første gang, at Indonesien har truet med et forbud. [Men] i tilfælde af, at forbuddet kommer, bør man finde alternative kilder. Det vil øge ton-mil efterspørgslen, hvilket ikke er en dårlig ting for Supramaxes," udtaler Ian Claxton, managing director i tørlastrrederiet Thoresen & Co til Reuters.

Aktivitets-boom får flåden i Oldendorff i ny rekord

Optimistisk Norden skruer op i det åbne marked

Efterspørgslen på stål stiger i 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også