J. Lauritzen slipper af med 261 mio kr dyr gæld

J. Lauritzen slipper af med noget dyr gæld efter at en tredjedel af obligationsejerne accepterede tilbud om tilbagekøb. 

Rederiet J. Lauritzens tilbud om tilbagekøb af obligationer fra selskabets obligationsejere blev accepteret af 37 procent svarende til 261 mio. norske kroner (231 mio. danske kroner), fremgår det af en meddelelse til Oslo Børs.

"Det er vi meget tilfredse til. Vi havde håbet på omkring en tredjedel, og vi landede over," siger Birgit Aagaard-Svendsen, CFO og Executive Vice President i J. Lauritzen.

J. Lauritzen vil sende frigjort kapital tilbage i Axis  

Rederiet har efter salget af 10 produkttankskibe til Hafnia Tankers opbygget en betydelig overskudslikviditet, og noget af denne kapital bruges nu til at nedbringe dyr gæld, der sparer J. Lauritzen for en række renteomkostninger fremadrettet, som Birgit Aagaard-Svendsen udtrykker det over for ShippingWatch.  

J. Lauritzen offentliggjorde 22. oktober meddelelse om salget af de ti produkttankere til Hafnia Tankers med forventet levering i slutningen af februar 2014, som villel styrke selskabets likviditetssituation, og at selskabet overvejede at anvende nogle af disse midler til at reducere gælden ved eksempelvis at tilbagebetale lån og tilbagekøbe udestående obligationer.

Tilbuddet fra J. Lauritzen om tilbagekøb af obligationer lød på en pris på 105 pct. af par value plus påløbne ubetalte renter. Fristen udløb i går tirsdag.

J. Lauritzen vil tilbagekøbe obligationer 

Lauritzen Fonden kan skimte større udbytte 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også