Dansk Rederi A/S er tilbage i sort

Tørlastrederiet Dansk Rederi A/S opnåede sorte tal på bundlinjen i regnskabsåret 2012/13 efter en række massive nedskrivninger sidste år.

Med et bundresultat på 0,66 mio. USD er tørlastrederiet Dansk Rederi A/S atter tilbage i sort på bundlinjen, sammenlignet med et underskud på 13,7 mio. USD året før. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2012/13.

Rederiet fik et driftsresultat (EBITDA) på 4,4 mio. USD i perioden, sammenlignet med 4,8 mio. USD i 2011/12. Selskabet rapporterer en egenkapital på 20,4 mio. USD.

Dansk Rederi A/S foretog sidste år nedskrivninger for i alt 17 mio. USD på rederiets skibe, en udvikling der skyldes de faldende skibspriser. Men nu er priserne på vej op, og Dansk Rederi A/S tilbage på ret køl.

"Det har været et hårdt år for shipping og for bulk i særdeleshed, men omstændighederne taget i betragtning et tilfredsstillende resultat; skibene er i dag nedskrevet til under markedsværdi," fortæller skibsreder Michael Holm til ShippingWatch.

Han påpeger, at markedet har været hårdt presset i år, hvilket fremgår af det lavere bruttoresultat, men at rederiet er yderst optimistisk omkring næste år. Her peger Michael Holm på de seneste måneders stigende rater, samt det faktum at selskabets skibe er frie af deres charterkontrakter og er positioneret til at nyde godt af det åbne marked.

Dansk Rederi A/S råder over fem bulkskibe på mellem 32.000 og 55.000 dwt, der blandt andet sejler i Lauritzens spot-pool.

Voldsom aktivitet i nybygninger i tørlast 

Scorpio Bulkers slår til igen med nybygninger

Bulk halverer resultat hos Bidsted 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også