Poten & Partners maner til besindighed om VLCC-rater

Det er alt for tidligt og måske ligefrem helt forkert at sige, at den stejle stigning, der er set i VLCC-markedet de seneste uger, er udtryk for, at markedet er vendt, påpeger Poten & Partners i sin ugentlige rapport.

2013 ser ud til at slutte bedre på VLCC-markedet, end de fleste ejere af supertankere havde turdet håbe på for bare et par måneder siden. Dagsrater over de 50.000 USD var det nok de færreste, der havde troet på i løbet af efteråret.

Ikke desto mindre tog VLCC-raterne sig et løft, der igen gjorde det profitabelt at eje de allerstørste skibe på benchmark-strækningen fra Den Arabiske Golf til Fjernøsten.

Spørgsmålet man kan stille sig, er så om det niveau, markedet er drevet på i, er en egentlig vending til et nyt og bedre niveau eller om der er tale om en kortvarig stigning, som måske allerede i starten af det nye år falder tilbage igen.

Ifølge det London-baserede analysehus Poten & Partners (P&P) skal optimisterne ikke glæde sig for tidligt. P&P peger på

"Selvom markedet for råolietanker har slæbt sig afsted vef break-even niveauet i størstedelen af de sidste tre år, skal den seneste forbedring i markedet ikke fortolkes som et tegn på, at de generelle betingelser er positioneret til et decideret opsving," hedder det i P&Ps rapport.

Analysehuset peger på, at de hurtigere stigninger i raterne sædvanligvis er fulgt af stor volatilitet i markedet.

"Skibsredere skulle hellere ønske en moderat forbedring i økonomien med mindre volatilitet. Ekstreme forhold har det med at korrigere sig selv i små cyklusser over en måned eller to," lyder det.

Supertankere når nye højder

Scorpio i ny kæmpe ordre på VLCCere

DHT øger kapacitet på VLCC-marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også