WTO tæt på historisk handelsaftale

Ny handelsaftale mellem USA, Kina og Indien kan betyde 1000 mia. USD i øget global handel, skriver Financial Times.
Foto: NICOLAI LORENZEN
Foto: NICOLAI LORENZEN
AF RITZAU FINANS

Forhandlere hos WTO er tæt på at lukke den første handelsaftale i mere end ti år, efter at USA, Kina og Indien er nået til enighed omkring landbrug. Aftalen indeholder bindende krav til at reducere bureaukratiet og gøre det nemmere for varer at krydse grænser. Det er blevet estimeret, at aftalen kan betyde 1000 mia. dollar i øget global handel. Det skriver Financial Times.

Det er en stor sejr for WTO, der i lang tid har kæmpet for at få en international aftale i hus, og i stigende grad har været truet på sit eksistensgrundlag som forum for handelsforhandlinger.

Global protektionisme stiger 

"Vi kan gennemføre forhandlinger i et multilateralt forum og få succes med det. Det er en vigtig lektie," siger en højtstående ambassadør for WTO ifølge Financial Times.

Aftalen består af tre elementer; fjernelse af bureaukratiske barrierer, en række landbrugsspørgsmål og udviklingsrelaterede emner. Fjernelse af de bureaukratiske barrierer er det vigtigste element, og aftalen indeholder bindende krav for WTO-medlemmer om emner som, hvor lang tid det må tage for varer at passere en grænse, hvordan man opkræver told og hvilket papirarbejde, der skal forevises ved grænserne.

Den nyligt udnævnte formand for WTO, Roberto Azevêdo, forventes at præsentere et færdigt udkast til aftalen for det øverste organ i WTO søndag eller mandag. Hvis der er ikke opstår nogle uforudsete problemer, forventes aftalen at blive underskrevet af de 159 medlemslande ved et møde på Bali i næste måned.

RITZAU FINANS

EU og USA genoptager snak om frihandel

Nervekrig om frihandel over Atlanten 

Ambassadør: Frihandelszone positiv for dansk erhvervsliv 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også