Alphaliner: Sydkoreas store redere i dyb krise

Krisen i de store koreanske rederier, Hanjin, Hyundai og STX, kan sætte en stopper for deres globale vækstplaner.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Krisen har for alvor bidt sig fast hos de koreanske redere, hvis dårlige balancer risikerer at ramme deres globale vækstplaner, konkluderer Alphaliner i en ny analyse. Siden årsskiftet er børsværdien for de to største rederier, Hanjin Shipping og Hyundai Merchant Maritime, raslet ned og faldet med 2,4 mia. USD indtil videre, mens det tredje rederi, STX Pan Ocean siden juni har været i betalingsstandsning og er i gang med at sælge det resterende af sin flåde.

"De trængte koreanske selskaber har set deres gældsbelastning spinne ud af kontrol, mens deres egenkapital er blevet udhulet på grund af vedvarende tab i deres drift, selvom de fortsatte med at modtage nybygninger bestilt både før og efter Lehman-krisen i slutningen af 2008," skriver Alphaliner.

Store kursfald

Mandag faldt Hanjin Shippings aktier med 14 pct. og nåede dermed det laveste niveau siden selskabet blev skilt fra moderselskabet Hanjin Shipping Holdings tilbage i december 2009. Et tydeligt tegn på de udfordringer, koreanske redere står overfor, mener Alphaliner.

Hanjin kunne desuden d. 15. november præsentere det 11. kvartalsunderskud i streg med et minus på 285 mio. USD i tredje kvartal. De dårlige resultater fik d. 11. november CEO Y.M. Kim til at sige sin stilling op. Den største og mest presserende udfordring for Hanjin Shipping er ifølge Alphaliner selskabets svage balance med lån på i alt 8,543 mia. KRW mod en egenkapital på kun 922 mia. KRW.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Samtidig har rederiet obligationslån på 1,140 mio. KRW (1,07 mia. USD), der udløber i 2014 og 2015, hvilket fik Hanjin til at nødlåne 150 mio. USD fra storaktionæren Korean Airlines i sidste måned og overvejer desuden at sælge andele i havneterminaler fra.

Men rederiet har fortsat langtidsplaner og har ifølge Alphaliner ti nybygninger på ordre, inklusiv syv skibe på 10.000 teu på langtidscharter fra Seaspan, der bliver leveret fra marts næste år. Og det stopper ikke her.

Hanjin må nødlåne penge i flyselskab 

"Trods den nuværende vanskelige situation, har Hanjin været knyttet til yderligere nybygningsordrer. Mæglererapporter tyder på, at en tyrkisk ejer er ved at færdiggøre en ordre på 4 x 9.200 teu hos Hanjin HI mod en langtidscharter hos Hanjin Shipping i 8 år med levering i udgangen af  2015 og begyndelsen af 2016," skriver Alphaliner.

Masser af nybygninger

Strategien understøtter forsøget på at generobre markedsandele, der for Hanjin peakede i 1997 med 4,9 procent, og i 2003 igangsatte rederiet en enorm nybygningsstrategi med bestillingen af 35 skibe mellem 6.600 og 13.100 teu.

Den store flåde har dog været svær for rederiet at absorbere, hvilket tvang Hanjin til at flytte sit oprindelige fokus på øst-vest-ruterne til nord-syd, hvor man lancerede nye services i 2010. Indtoget på ruterne kom dog i en periode med stor konkurrence, der de følgende tre år har sendt rateniveauet nedad.

SeaIntel: P3 kun første skridt i konsolidering 

Med de koreanske rederes nuværende situation kunne en konsolidering synes som en mulighed. Men indtil videre har der ikke været lagt op til den løsning, og Alphaliner forventer det heller ikke i den kommende fremtid:

"Udover den voldsomme rivalisering blandt de koreanske rederier, er hverken Hanjin Shipping eller Hyundai M.M. i stand til at erhverve andre selskaber på nuværende tidspunkt, da begge grupper har egne likviditetsproblemer, mens de mindre koreanske rederier (KMTC, Heung-A, Sinokor, Nam Sung og CK Line) kun er fokuseret på nærskibsfart intra-Asien og ikke er attraktive opkøbsmål," skriver analysehuset.

Evergreen og Hanjin indgår samarbejde  

Hanjin skuffer med stort underskud 

Pengene fosser ud af Coscos containerrederi 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også