Nils Smedegaard: Sådan vil vi overbevise USA om P3

Inden andet kvartal 2014 skal der ligge en godkendelse fra USA og Kina, hvis P3-alliancen skal holde tidsplanen. Her er argumenterne, som Maersk Gruppens CEO, Nils Smedegaard, vil smide på bordet.
Foto: MAGNUS MØLLEr
Foto: MAGNUS MØLLEr

Maersk Lines CEO, Nils Smedegaard, er overbevist om, at der er så mange gode argumenter for at give grønt lys for verdens største containeralliance, P3, at myndighederne i USA og Kina ikke vil stille sig i vejen for det omfattende samarbejde.

På telekonferencen efter Maersk Gruppens kvartalsregnskab sagde koncernchef Nils Smedegaard, at andet kvartal 2014 stadig er målet for at lancere alliancen, som det med hans egne ord er svært at finde ulemper ved.

"Der er ikke mange argumenter, der taler imod alliancen. Den kommercielle uafhængighed bevares, samarbejdet mellem rederierne sker på infrastrukturen, vi er fælles om de skibe, der indgår, og der er ikke tale om markedsdeling," slog Smedegaard fast.

Samarbejdet mellem verdens tre største containerrederier, Maersk Line, MSC og CMA CGM, har ellers fået de amerikanske myndigheder til at stille en række kritiske spørgsmål til alliancen, fordi myndighederne frygter, at det vil skade den frie konkurrencen og dermed drive priserne i vejret. Bekymringen har fået Federal Maritime Commission til at indkalde Kina og EU til et topmøde om sagen, der skal afholdes i Washington, sandsynligvis i december. Nils Smedegaard mener, der er en lang række fordele ved alliancen, som FMC skal forholde sig til:

Til gavn for kunderne

"Det vil give effektiviseringer, lavere energiforbrug og bedre service til kunderne. Effektiviseringen vil komme os men også kunderne til gavn. Jeg tror heller ikke, de amerikanske myndigheder frygter konsekvenserne af alliancen. De stiller spørgsmål til den, som er helt naturligt i den proces, der finder sted nu," siger Nils Smedegaard.

USA slår bremserne i for Maersk-alliance 

I sidste uge oplyste formanden for FMC, Mario Cordero, over for ShippingWatch, at det ikke mindst var den historisk set store alliance mellem konkurrenter, der sammen sidder på godt en tredjedel af containertransport på verdenshavene, der har vakt hans bekymring.

"Min bekymring bunder i, at der er tale om en helt ekstraordinær aftale både i størrelse og omfang. Det er verdens tre største containerrederier, der på nogle trades sidder på størstedelen af handlen. Vi skal undersøge, om indgåelsen af denne alliance fører til en begrænsning af konkurrencen og en reduktion af servicen, eller stigende omkostninger for kunderne," lød det fra Cordero.

FMC er lige nu i færd med at vurdere den aftale, der skal ligge til grund for samarbejdet, den såkaldte Vessel Sharing Agreement, altså hvordan de 255 skibe, der skal operere under P3, skal indgå. Den 8. december vil der komme en umiddelbar tilbagemelding til rederierne, der har 45 dage til at svare tilbage, hvorefter der vil ligge en afgørelse fra myndighederne i de første måneder af 2014.

FMC-formand: P3-alliancen er noget helt ekstraordinært

EU siger ja tak til USAs invitation til P3-topmøde

SeaIntel: P3 kun første skridt i konsolidering

Her er overblikket over Maersk Gruppens regnskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også